Indbagt is i grillen – Opskrift på Baked Alaska | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Indbagt is i grillen – Opskrift på Baked Alaska | Grilltips.dk

Indbagt is i grillen – Opskrift på Baked Alaska
Grilltips.dk

Det lyder måske meget kompliceret, men det er det ikke. Kunsten er en meget varm grill, og en god marenge og tålmodighed. Her er opskriften på indbagt is i grillen, også kaldet Baked Alaska

OPSKRIFT (6-8 pers.)
1 lagkagebund
1 liter god vaniljeis eller din favoritis (ikke sorbet)
1 dl frosne bær
4 æggehvider
1 dl sukker

TILBEREDNING
Skær et stykke bagepapir ud, så det har samme størrelse som lagkagebunden. Læg bagepapiret på et ildfast fad og læg lagkagebunden ovenpå.

Skær isen i 5 cm skiver og placer dem på lagkagebunden, så hele bunden bliver dækket, på nær 5 cm hele vejen rundt. Læg endnu et lag is på, men byg det op som en pyramide, så der f.eks 5 skiver i bunden, 4 i næste lag. 3 i næste og 1 skive øverst. Læg herefter frosne bær rundt omkring på isen, og sæt det hele i fryseren, indtil du er klar til tilberedning.

Pisk æggehviderne meget stive, og bland herefter sukkeret i, og pisk videre til du har en sej og jævn marenge.

Tag isen ud af fryseren og smør marengsen på. ALT skal være dækket af et pænt tykt lag marengs. Bag i grillen, på indirekte varme, ved 250 grader i 5-7 minutter, indtil marengsen har fået en flot gylden farve.

TIP!!! Brug en sprøjtepose til at påføre marengs, så det ser mere præsentabelt ud, eller brug en gaffel til at lave ”spikes” i marengsen inden den går i grillen.

Hvis du skal lave din Baked Alaska 100% autentisk, skal den, lige før serveringen, overhældes med en spiseske Cointreau (likør) og servers ved bordet som en brændende isbombe.

Skær ud, direkte ved bordet, og server med en hindbærcolli eller chokoladesauce og ristede mandelflager