Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Aperol – Den perfekte hyggedrink

Aperol – Den perfekte hyggedrink
Søren (Grilltips)

Aperol er en italiensk aperitif fremstillet af blandt andet appelsinskal, urter, rabarber og kanel. Det lyder måske som en underlig blanding, men som mixer med for eksempel prosecco, cremant, cava eller rosé champagne smager det forrygende. Det er en ægte hyggedrink for de voksne, der kan lide en forfriskende drink, der ikke er for sød.




Aperol blev grundlagt i 1919 i den norditalienske by Padova, af brødrene Silvio og Luigi Barbieri. De havde besluttet sig for at skabe en mild aperitif, der kunne nydes af både mænd og kvinder på torvet i den by hvor de var vokset op. I de seneste år har Aperol for alvor fået tag i det Europæiske publikum, og nu nydes den legendariske Aperol Spritz overalt på fortorvscafeer, restauranter og hjemme på terrasser og altaner. Aperol er den mildeste aperitif på markedet med kun 11% alkohol.

Aperol Spritz (1 pers.)
3 dele mousserende vin (fx Prosecco, cremant, cava eller rosé champagne)
2 dele Aperol
1 del danskvand
3 store isterninger

Hæld først isterningerne i glasset, herefter Aperol, mousserende vin og til sidst en sjat danskvand. Rør let med en ske eller cocktailpind og server.

Aperol Paperplane (2 pers.)
4 cl Four Roses Bourbon eller en anden bourbon
1,5 cl Aperol
1 cl Campari
1,5 cl frisk citronsaft
1,5 cl sukkersirup (fx Rose’s Sugar Cane)
3-4 store isterninger

Hæld alle ingredienser I en cocktailshaker med 3-4 store isterninger, og shake I 30 sekunder. Hæld drinken i et drinkglas med et par store isterninger.

Aperol Boulevardier (1 pers.)
3 cl Bourbon
2 cl Martini Rosso
2 cl Aperol
2 store isterninger

De tre ingredienser hældes over isterninger I et cocktailglas, rør med en ske eller en cocktailpind. Server med en appelsinskive flydende rund i glasset (husk at bruge økoappelsiner der ikke er sprøjtede)

Pin It on Pinterest

Share This