Bagte æbler med remonce - Æbler i grill | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Bagte æbler med remonce - Æbler i grill | Grilltips.dk

Bagte æbler med remonce – æbler i grill
Grilltips.dk

Æbler egner sig fantastisk til grill, og du kan tilberede æbler på mange forskellige måder. Denne opskrift er utrolig simpel, men smager helt forrygende. Udhul et æble, og fyld en masse guf ned i hullet. Efter en tur i grillen, har du verdens lækreste æble-dessert.

Her er to opskrifter på bagte æbler i grill. Du kan nemt udskifte krydderi, nødder eller tørret frugter, så længe du holder dig til målene på remoncen. Disse bagte æbler bliver også forrygende i udeovn, eller pakket i folie og bagt i et bål.

Grilltips.dk favoritæbler (4 pers.)
4 æbler – Gerne store madæbler
100 gr. brun farin
100 gr. marcipan
100 gr. Mascarpone (italiensk flødeost)
½ dl. groft hakkede pecannødder
½ dl. rosiner
Friske timiankviste

Lav en remonce af farin, marcipan, mascarpone og tilsæt nødder og rosiner.

Vask og udhul æblerne med en æbleudhuler, og fyld hullet op med remoncen. Resterende remonce kan smøres ud over resten af æblet.

Sæt æblerne på en støbejerns grilltallerken eller i et ildfast fad, og stik et par timiankviste i hvert æblehul.

Grill æblerne ved høj, indirekte varme i ca. 15-20 minutter, til æblet begynder at syde, og remoncen bobler op af hullet.

Lad æblerne køle i mindst 15 minutter og server dem med en klat vaniljeis eller creme fraiche rørt med vaniljesukker.

Klassiske æbler i grill (4 pers.)
4 æbler – Gerne store madæbler
100 g brun farin
100 g marcipan
100 g blødt smør
1 tsk. stødt kanel

Lav en remonce af brun farin, marcipan, kanel og smør ved at ælte det hele godt sammen til en lind masse. Brug en gaffel så remoncen ikke smelter mellem dine fingre.

Udhul æblerne med en æbleudhuler, så hullet går hele vejen igennem og fyld hullet med remonce.

Sæt æblerne i et indfast fad eller på en støbejernstallerken og grill dem ved høj, indirekte varme i ca. 15 minutter, til æblet begynder at syde, og remoncen bobler op af hullet.

Lad æblerne køle i 15 minutter, og server dem med en klat kold creme fraiche eller flødeskum, rørt med vaniljekort og tilsat et drys flormelis.

Bagte æbler i grillen

Æblet skal være bagt, men må gerne have lidt “bid” når det spises