Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Bagte kartofler med fyld – i grill

Bagte kartofler med fyld – i grill
Søren (Grilltips)

Bagekartofler er en af verdens mest populære tilbehør til kød fra grill, men faktisk kan en bagekartoffel også sagtens udgøre et måltid i sig selv. Kartofler er rige på vitaminer og kostfibre, så det er bare med at komme i gang.




Når jeg laver bagekartofler i grill, pakker jeg ikke kartoflerne i folie, men bager dem i en foliebakke, på en bund af løg. Jeg synes at kartoflerne bliver mere sprøde og lækre udenpå, hvis de ikke bages i folie. Til gengæld prikker jeg kartoflerne på oversiden med en gaffel før de bages, så væden/dampen kan undslippe kartoflen.

OPSKRIFT – Bagekartofler (4 pers)
4 store bagekartofler
4 store løg
Salt
Olivenolie

TILBEREDNING
Pil løge og skær dem ca. i 1 cm. tykke skiver. Læg skiverne i bunden af en lille foliebakke (stor nok til 4 bagekartofler). Vend de 4 bagekartofler i olivenolie og læg dem oven på løgene i foliebakken. Tag en gaffel og stik alle kartoflerne 3 gange i overfladen så dampen nemmere slipper ud af kartoflerne mens de bager.

Sæt foliebakken i grillen, på indirekte varme, ved max 200 grader, gerne mellem 170-180 grader i en time, eller lidt mere, alt efter størrelsen.

Imens kartoflerne er i grillen tilberedes fyldet.

OPSKRIFT – Fyld med franske løg (4 pers.)
4 store løg
1 fed hvidløg
1 tsk. friskhakket timian (eller ½ tsk. tørret)
1 spsk. Worcstershire sauce
2½ dl. oksebouillon
250 gr. revet Gruyere ost eller hvid cheddar
1 spsk. smør

TILBEREDNING
Skær de 4 løg i tynde skiver og lad dem stege, ved middel varme, i smør, i en tykbundet stegepande (gerne støbejern) i 20-25 minutter, med jævnlig omrøring, drys med lidt salt i starten.

Når løgene har fået en flot lysebrun farve tilsættes et fed knust hvidløg og finthakket frisk timian. Rør rundt i ca. 30 sekunder, hvorefter Worcester sauce og bouillon tilsættes. Lad nu løgene simre til væden er væk.

Tag kartoflerne ud af grillen og skær et langt snit fra ende til ende og pres kartoflen, med fingerer, fra alle fire sider, så den bliver åbnet som en blomst.

Fyld en spiseskefuld af de brune løg ned i hver kartoffel, krydr med peber og læg en generøs håndfuld ost på toppen. Sæt ny kartoflerne tilbage i grillen, på indirekte varme i ca. 10 minutter til osten er gylden.

Server kartoflen med en lækker grøn salat og en kold øl eller et godt glas rødvin

OPSKRIFT – Klassisk pizza-style (4 pers.)
1 glas pizzasauce
100 gr. Pepperoni I skiver
1 rødløg
1 dl. syltede peberfrugter eller syltede chili (valgfrit)
250 gr. revet mozarella ost
1 spsk. Tørret Oregano

TILBEREDNING
Pil rødløget og hak det fint, og hak de syltede peber/chilifrugter.

Fyld en spiseske pizzasauce i hver kartoffel, hak Pepperoni skiverne i mindre stykker og drys også dem over kartoflen, sammen med løg og peberfrugter/chili. Drys med ost, og sæt kartoflerne tilbage i grillen i 10-12 minutter.

Lige før servering drysses med tørret oregano.

Server med en tomatsalat med mozeralla, tomater, olivenolie, balsamicoeddike, friske basilikum blade , salt og peber.

OPSKRIFT – Skinke og ost (4 pers.)
200 gr. hakket skinke eller skinkestrimler
200 gr. revet mozeralla
100 gr. friske champignon i tynde skiver
1 spsk. Tørret Oregano
Salt og peber

TILBEREDNING
Fyld de åbne bagekartofler med hakket skinke, champignon i tynde skiver og drys med revet ost.

Sæt bagekartoflerne tilbage i grillen og bag dem i 10-12 minutter, til osten er smeltet og begynder at blive gylden.

Drys med Oregano og server kartoflerne med en frisk salat bestående af rucola salat, avocado i tern, frisk ananas i små stykker, ristede valnødder og en dressing 2 spsk. Appelsinsaft, 1 spsk. Citronsaft, 1 tsk. honning

Pin It on Pinterest

Share This