Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Brug stegetermometer – Kernetemperatur på kød

Brug stegetermometer – Kernetemperatur på kød
Søren (Grilltips)

Det er altid en kunst at ramme den rette kernetemperatur når man griller, men det er vitalt at man rammer den, da stegen ellers kan blive uspiselig, enten for rå eller for tør. Hvis du bruger et stegetermometer er du rimelig sikker på at ramme plet hver gang, og ramme den ønskede kernetemperatur.




Stegetermometer
Der findes mange forskellige typer af stegetermometre, og de fleste er faktisk ret præcise. Dog skal man se sig for, i forhold til om det er et stegetermometer produceret i Europa eller i USA. I USA foretrækker man kødet mere gennemstegt end vi gør i Europa, så man skal derfor trække et par grader fra på et amerikansk stegetermometer, hvilket kan virke lidt forvirrende.

Der er også kommet en helt del smarte stegetermometre med Bluetooth, så du kan hente en APP og derigennem følge temperaturen på din smartphone, mens stegetermometret sidder i stegen. Her skal du dog også tage højde for, hvor termometret kommer fra.

Den mest anvendte kernetemperatur på kød
De mest populære stege og udskæringer, der kræver styr på kernetemperaturen er flæskesteg, oksestege og kylling. Flæskesteg kan blive meget tør hvis den får for meget varme, oksestegen bliver sej og uspiselig og kyllingen kan indeholde bakterier, der skal slås ihjel ved den rette kernetemperatur. Flæskesteg og kylling SKAL gennemsteges, mens oksesteg, helst skal serveres rød eller rosa, alt efter smag og behag.

Hvis du holder dig til nedenstående kernetemperatur, er du sikker på det ønskede resultat

Flæskesteg – 63 til 68 grader
En flæskesteg skal gennemsteges, uden at blive tør. Det er en skrøne, at en flæskesteg ikke må være let rosa indeni, det har den faktisk bedst af, da den nemt bliver meget tør, hvis den bliver stegt for længe. Stik stegetermometret ind i midten af stegen, ikke fra én af enderne, men midt i stegen. Hvis du stikker termometret ind i enden af stegen, laver du et langt hul igennem stegen, som ser grimt ud, når du efterfølgende skærer stegen i skiver. Samtidig dræner der også væde og kødsaft ud af dette lange hul.

Kernetemperatur flæskesteg – Let rosa: 63-65 grader
Kernetemperatur flæskesteg – Gennemstegt: 67 grader (over 70 grader bliver den tør)

Oksesteg / Oksefilet – 52 til 60 grader
En oksesteg må aldrig blive gennemstegt, så bliver den sej, tør og i mange tilfælde uspiselig. Derfor skal en oksesteg serveres rød eller rosa, alt efter smag. Stik stegetermometret ind i midten af stegen, ikke fra én af enderne, men midt i stegen. Hvis du stikker termometret ind i enden af stegen, laver du et langt hul igennem stegen, som ser grimt ud, når du efterfølgende skærer stegen i skiver. Desuden dræner der også væde og kødsaft ud af dette lange hul.

Kernetemperatur oksefilet – Rød: 52 grader
Kernetemperatur oksefilet – Rosa: 54-55 grader
Kernetemperatur oksefilet – Let rosa: 56-58 grader (over 62 grader bliver den gennemstegt og tør/sej)

Jeg har lavet en oversigt over de forskellige typer oksesteg og deres ideelle kernetemperatur her >>

Kylling – Altid gennemstegt ved 75 grader
I modsætning til flæske og oksesteg, skal en kylling altid gennemsteges, grundet risikoen for bakterier der kan forekomme i fjerkræ. Stik stegetermometret i lår eller bryst på kyllingen.

Kernetemperatur kylling – Gennemstegt: 75 grader

Der findes mange forskellige typer steg, og de skal alle have forskellige kernetemperature for at være helt perfekt, så find den rette stege og kernetemperatur her >>

Pin It on Pinterest