Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Vin

Feudi di san Marzano, Negroamaro 2013

Feudi di san Marzano, Negroamaro 2013
Søren (Grilltips)

Fra Italiens “hæl” kommer her en fremragende vin, perfekt til mad fra grill eller et dejligt ostebord med skimmeloste og syltede frugter. Prisen er ligeledes fremragende, så det er bare med at få købt nogle flasker!

Flot og fyldig vin – rigtig god til prisen!
Vini del Sole Negroamaro har en mørk og dyb rød farve. Duften byder på en fin tørhed med toner af mørke bær som solbær, kirsebær og en anelse brombær. Smagen har en flot afbalanceret struktur, fyldt med dejlige nuancer og fine krydderier. Vinen udvikler sig i glasset og holder en flot eftersmag med noter af kirsebærsten og mandler. En fremragende grillvin, der samtidig holder en rigtig fin pris, hvilket giver 4 STORE stjerner fra anmelderen.




Stjerner 4 **** (4/5)
Vinen var tæt på at hente ALLE fem stjerner hjem, da det er en ganske dejlig vin og samtidig kan købes til en meget fornuftig pris. Dette kunne meget vel gå hen og blive et af 2015 bedste bud på den perfekte grillvin.

Vinen kan købes hos www.vinoble.dk eller hos din lokale Vinoble Vinbutik. Pris pr. flaske Kr. 79,-

Grundlagt i 1962
Feudi di San Marzano blev grundlagt i 1962 og er én af de vigtigste vinproducenter i Salento-området. Druerne hentes fra mange små producenter som Feudi di San Marzano har langtidskontrakt med. Sammenlagt hentes der druer fra ca. 500 ha. hvilket kræver meget plads og professionelt udstyr for at kunne håndterer så store mængder druer, og samtidig opretholde balance og kvalitet i vinene. Dette mestre Feudi di San Marzano til perfektion, hvilket går huset til ét af de vigtigste vinproducenter i Salento området. Jordbunden på markerne består hovedsaligt af Terra Rossa, der er en blanding af rødt sand, kalk og sten med spor af jern der giver jorden sin karakteristiske røde farve. Denne jordbund er perfekt til sorterne Primitivo og Negroamaro.

Tags

Pin It on Pinterest