Fladbrød - Hvidløgsbrød og urtebrød med dyp | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Fladbrød - Hvidløgsbrød og urtebrød med dyp | Grilltips.dk

Fladbrød – Hvidløgsbrød og urtebrød med dyp
Grilltips.dk

”Spis brød til”, siger man, og det gælder også når der er mad på grillen. Med denne opskrift kan du lave lækre og nemme fladbrød, krydret med hvidløg eller friske krydderurter. Dejen er nem at lave, nem at håndtere og lynhurtigt at tilberede på grillen. Der er mange muligheder for at skabe sit eget brød,blot ved at udskifte krydderurter, så lange man holder sig til grunddopskriften på dejen.

OPSKRIFT – Hvidløgsbrød (4-8 pers.)
3 dl. lunkent vand
25 gr. gær
200 gr. hvedemel
200 gr. TIPO 00 (pizzamel)
1½ tsk. salt
2 spsk olivenolie

PENSLING
200 gr. smør
2 fed knust hvidløg (eller 1½ tsk. hvidløgspulver)

Gæren udrøres i vandet og mel, olie, salt og olivenolie tilsættes. Ælt dejen i ca. 10 minutter eller rør den på en røremaskine i ca. 5 minutter til den er lind og blank. Tilsæt eventuelt lidt ekstra olie eller vand hvis dejen bliver for tør.

Dejen skal hvile/hæve i mindst en time og gerne to inden du bruger den.

Smelt smørret i en gryde, uden at smørret bliver brunt. Lad smørret køle til stuetemperatur, og tilsæt knust hvidløg, rør rundt, og hvidløgssmørret er klar.

Del dejen op i 8-10 små boller som rulles tyndt ud med en kagerulle. Drys eventuelt bordet med lidt SEMOLA mel (italiensk mel med en grovere struktur) eller almindeligt hvedemel.

Grill brødet på direkte varme i 2-3 minutter hvorefter brødet vendes og omgående pensles med det smeltede hvidløgssmør på den bagte side. Når brødet er bagt færdigt pensles den anden side, og brødet serveres med det samme.

OPSKRIFT – Urtebrød (4-8 pers.)
3 dl. lunkent vand
25 gr. gær
200 gr. hvedemel
200 gr. TIPO 00 (pizzamel)
1½ tsk salt
2 spsk olivenolie
1 tsk. friskhakket Timian
1 tsk. tørret Oregano
1 tsk. hvidløgspulver (valgrfrit)

TILBEREDING
Samme fremgangsmåde som ovenstående, bortset fra at du ikke pensler brødet mens det er på grillen.

Krydderurterne tilsættes dejen sammen med alle de andre ingredienser og æltes med ind i dejen.

TIP:
Brødet kan serveres som en lille forret, med lidt urteolie hældt over
URTEOLIE (4-8 pers)
1 dl. god olivenolie
1 dl. friske hakkede basilikumblade
1 tsk. friske hakkede timianblade
Evt. knust hvidløg
Friskkværnet salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen og lad olien trække i køleskabet i mindst en time. Hældes over de lune brød, lige før de serveres, eller serveres ved siden af som dyp.

Du kan også servere fladbrøddet med skiver at tomat, skiver at frisk mozarella, basilikumblade og et dryp oliveniloe.