Flæskestegssauce – Den nemmeste sauce i verden | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Flæskestegssauce – Den nemmeste sauce i verden | Grilltips.dk

Flæskestegssauce – Den nemmeste sauce i verden
Grilltips.dk

Når flæskestegen kommer ud af grillen, skal saucen laves. Det er verdens nemmeste sauce at lave, og hvis der ikke er væde nok i drypbakken fra stegen, kan du stadig lave en helt forrygende sauce til flæskestegen, kartoflerne og tilbehøret.

OPSKRIFT (4-6 pers.)
3 spsk. Smør
3 spsk. Hvedemel
8 dl. stegesky eller svinebouillon (eller en blanding af begge)
1 spsk. Ribsgele
1 dl. piskefløde (valgfri)
Salt og peber

TILBEREDNING
Når flæskestegen kommer ud af grillen eller ovnen, hældes stegeskyen fra drypbakken i en skål eller kande. Skum det værste fedt af skyen, og spæd op med svinebouillon (terning + kogende vand) så du har 8 til 9 deciliter.

Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet. Pisk/rør til melet har absorberet alt smørret, og begynder at blive lysebrunt. Tilsæt nu skyen langsomt, mens du fortsat rører. Når saucen begynder at få den rette konsistens, kan du tilsætte piskefløde, eller lidt mere sky.

Til sidst smages saucen til med ribsgele eller *gastrik, samt salt og peber. Pas på med salt, da skyen er rimeligt salt i sig selv.

Nu er saucen klar til servering.

*gastrik – er et nedkog af hvidvins- eller sherryeddike og sukker, der bruges til at tilsmage saucer. I tilfældet med flæskesteg- og andesauce vil jeg dog anbefale ribsgele, da det har stort set samme egenskaber i disse to typer sauce.