Flankesteak - En fantastisk steg til grillen | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Flankesteak - En fantastisk steg til grillen | Grilltips.dk

Flankesteak – En fantastisk udskæring til grill
Grilltips.dk

Flanksteak er en steg, som typisk består af kød fra en okse, men din slagter kan også udskære en af gris. Flanksteak er skåret af den bagerste del af brystet, og der er ikke ben i en flanksteak. En flankesteak kan steges, braiseres, koges og ikke mindst grilles. Det er et fantastisk stykke kød til grillen.

Den flade steg
Flankesteaken er, når den er blevet trimmet for fedt, et fladt stykke kød, med store muskelfibre. Der er ikke meget bindevæv i kødet, og derfor kan en flankesteak blive utroligt mør, hvis den tilberede rosa.

Glohed grill eller pande
En flankesteg skal steges på en meget varm pande eller grill i ca. 5 minutter på hver side, alt efter tykkelse, men den må helst ikke gennemsteges helt.

Gennemstegt, som på billedet?
Du kan godt gennemstege en flankesteg, så bliver dog mere sej, men smager stadig dejligt. Dét er måske flankens største fordel, den er ikke så følsom, hvis du kommer til at give den 5 minutter for meget på grillen. Du kan enten marinerer flanken i 24 timer og smide den på grillen, eller du kan braiserer den med urter.

Udskæring af flankesteg
Da en flankesteak har meget store fibre, skal du udskære den, i tynde skiver, på tværs af fibrene, så får du den mest møre og lækre kød

OPSKRIFT – Marineret flankesteak (4 pers) eller se flere marinader her >>
1 flankesteak ca. 600 til 800 gram.
1 dl. god olivenolie
3 spsk. balsamico eddike
2 spsk. Muscovadosirup
1 spsk. hakket frisk rosmarin eller timian
1 revet hvidløg (solohvidløg eller 2 almindelige fed hvidløg)
1 spsk. citronsaft (friskpresset)
1 tsk. salt

TILBEREDNING
Bland alle ingredienserne sammen. Læg flanken i en stor frysepose, hæld marineden i posen, tryk luften ud af posen, og snør den til.

Læg posen i køleskabet, og vende tre til fire gange i løbet af 24 timer, så marinaden bliver fordelt godt rundt om flanken.

Tænd grillen, og grill flanken over direkte, høj varme i ca. 5 minutter på hver side, eller lidt længere hvis du vil have den gennemstegt.

Server omgående, skåret på tværs af fibrene, med grøn salat, hvidløgsbrød.

OPSKRIFT – Braiseret flankesteg (4 pers)
1 flankesteak ca. 600 til 800 gram.
1 spsk. olivenolie
1 bdt. basilikum (stor plante)
2 gulerødder
1 løg
3 lauerbærblade
1-2 liter oksebouillon (fra terning eller flaske)
Friskkværnet salt og peber
Maizena

TILBEREDNING
Bank flanken med en kødhammer så den bliver lidt fladere, og dermed nemmere at rulle.

Hak basilikum groft (du kan ogå bruge persille i stedet), skræld gulerødder og pil løget. SKær gulerødder i et par stykker og halvér løget.

Bred basilikum ud over kødet, krydr med salt og peber, og rul flanken stramt til en rulle, snør den med madsnor.

Fyr op under en god stor gryde, når gryden er godt varm hældes olivenolie i gryden og stegen brunes på alle sider i et par minutter.

Hæld nu bouillon over så den lige akkurat dækker kødet, og smid gulerødder og løg i gryden sammen med lauerbærbladene.

Skru ned for blusset og lad kødet simre i ca. 45 minutter.

Efter 45 minutter tages kødet op, og holdes varmt mens den resterende bouillon i gryden koges ned. Fjern gulerødder, løg og lauerbærblade.

Når bouillonen er kogt lidt ind, smages til med salt og peber, og jævnes med maizena, så har du saucen klar til kødet.

Server med nye danske kartofler, kogte eller grillede, og drys med persille. Velbekomme

Grillet flankesteak

En flankesteak der er klar til at blive udskåret. Husk at skære på TVÆRS af fibrene