Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Flødekartofler i grill – en klassiker

Flødekartofler i grill – en klassiker
Søren (Grilltips)

Flødekartofler passer fint til kød fra grill, og kan sagtens laves i grillen. Brug et ildfast fad eller to foliebakker, sat oveni hinanden, og lav flødekartofler i grillen på indirekte varme.

OPSKRIFT (4-6 personer)
8-10 kartofler (eller 4 bagekartofler)
1/2 knoldselleri
3 dl liter piskefløde
2 dl mælk
3 dl revet parmasan (eller anden ost)
3 dl revet cheddar eller mozeralla
1 dl friske basilikumblade (du kan også bruge Salvie eller timian)
Peberblanding eller friskkværnet peber (ca. 1/2 tsk)



TILBEREDNING
Skræl kartofler og knoldselleri. Skær kartofler i 1 cm skiver, og skær knoldselleri i samme størrelse stykker. Læg kartofler og selleri i en skål, hæld fløde, mælk, parmasan og friskkværnet peber i skålen, og rør rundt.

Fordel skålens indhold i et ildfast fad, eller en foliebakke (sæt to foliebakker oven i hinanden så varmefordelingen bliver bedre). Dæk fadet over med folie, og sørg for at folien slutter tæt til fadet.

Sæt fadet i grillen, på indirekte varme (180-200 grader) i 30 minutter. Efter 30 minutter tager du folien af fadet, drysser den revne ost over, og sætter fadet i grillen igen i 10-15 minutter, indtil osten er gylden.

Nu har du en lækker portion flødekartofler, som du kan servere til de fleste kødrette fra grillen. Flødekartoflerne kan naturligvis også laves i en almindelig ovn, mens stegen er i grillen.

Pin It on Pinterest