Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Gammeldags oksesteg i grill – Simremad

Gammeldags oksesteg i grill – Simremad
Søren Lyng

Gammeldags oksesteg er på listen over de mest populære danske retter i de sidste hundrede år. Retten er en klassisk simreret, hvor kødet simrer i vand, krydderurter og grønsager. Når kødet er færdig med at simre, koges saucen ind af væden fra gryden, og så er maden klar til servering.



OPSKRIFT (4 pers.)
800-1000 g oksetykkam (gerne snøret)
2 løg
2 store gulerødder
150 gr. knoldselleri
2 fed hvidløg
4 kviste persille
6 dl vand
1 spsk. Smør
Salt og peber

TILBEREDNING
Skræl gulerødder og selleri og skær dem i mindre stykker. Pil hvidløgene og skær også dem i et par stykker. Vask persillekvistene.

Tænd grillen på middel, direkte varme. Pensl stegen med olie eller smeltet smør, og krydr med salg og peber. Brun stegen på alle sider i ca. 2 minutter pr. side.

Sæt en støbejernsgryde på grillen, og sænk varmen lidt. Kom smør i gryden og lad det smelte. Læg herefter stegen i gryden, og kom alle grønsagerne ved. Hæld vandet over, læg låget på, og lad retten simre (ikke bulderkoge) i 90 minutter.

Mens stegen simrer, gøres en gryde nye kartofler klar.

Tag stegen op, og pak den i folie eller læg et viskestykke over.

Nu skal du lave saucen. Brug en stavblender til at blende grønsagerne i gryden, og tilsæt eventuelt en smule bouillon (grønsags- eller okse) hvis saucen bliver for tyk. Jævn saucen med en smule Maizena rørt ud i lidt koldt vand.

Fjern snoren fra stegen (hvis den var snøret) og skær 1 cm skiver af stegen. Server oksestegen med nye kartofler, sauce, franske kartofler og asier eller hjemmelavet agurkesalat, se opskriften på agurkesalat her >>

TIP
Du kan også servere karamelliserede perleløg til retten, de laves på samme måde som brunede kartofler. Sukker på en pande, smelt sukkeret, kom en lille klat smør på panden, og tilsæt perleløg. Vend hele tiden, til løgene er møre, og karamelliserede.

Gammeldags Oksesteg i grill

Her ligger oksestegen i gryden, efter at have brunet på grillen.

Pin It on Pinterest

Share This