Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Gasgrill eller kulgrill – hvad skal man vælge?

Gasgrill eller kulgrill – hvad skal man vælge?
Søren (Grilltips)

Skal man vælge gasgrill eller kulgrill, og hvad med minigrill og engangsgrill? Der er mange valgmuligheder, men valget behøver ikke at være svært.

Vil du gerne i gang med at grille, men er i tvivl om hvilken type grill du skal vælge, kan du måske finde råd og vejledning i denne artikel. Der er fordele og ulemper ved begge typer grill, og grillentusiaster er ikke enige om hvad der er bedst, det er et spørgsmål om temperament og ambitionsniveau.



Når du skal vælge grill skal du først og fremmest beslutte dig for:

– hvad du vil bruge den til?
– hvor tit du vil grille?
– hvad du vil grille?
– har du ønsker til specielle features som røgning, blus til gryde eller rotisseri?
– størrelse og mobilitet
– pris og budget

Gasgrill – findes i mange størrelser og med mange features
Der er mange fordele ved en gasgrill, og den er også den foretrukne grill for rigtig mange grillentusiaster. En gasgrill er hurtig at tænde op (det tager cirka 5 minutter at opnå perfekt varme), den kan holde en konstant temperatur, hvilket gør den perfekt til at grille hele kyllinger, flæskesteg og andre store stege, samt til langtidsstegning. En gasgrill har også den fordel at den ikke ryger når det tændes op, den afgiver ikke grim smag (fra kul/briketter) til maden og så er den nem at rengøre og vedligeholde. En gasgrill er det rette valg, hvis du vil grille ofte, og vil grille året rundt, samt grille meget alsidigt.

En gasgrill kan desuden købes i mange flere varianter end en kulgrill, og gasgrill kan have alt fra 1 til 4 brændere, brænder i låget, stort grilloverflade (flere riste) samt sideblus til en gryde, så man også kan lave saucen klar mens man står ved grillen.

Ulemperne ved at gasgrill er at prisen ofte er højere end en kulgrill, og så fylder en gasgrill oftest mere og er dermed sværere at flytte rundt med. Gas koster, stort set det sammen som kvalitets-kul (briketter), men det kan være sværere at holde øje med hvornår man løber tør for gas. Alt i alt er disse ulemper bagateller i forhold til resultatet man får når man kan grille, året rundt, ved konstante temperaturer og efterfølgende nemt kan rengøre og vedligeholde grillen.

Valg af gasgrill og fordele ved gasgrill

En gasgrill har ofte en større grilloverflade så du kan grille flere ting på én gang

Kulgrill – En klassiker som er bedst til røgning
En kulgrill er ofte mindre end en gasgrill og dermed nemmere at flytte rundt med. Nogle grillentusiaster sværger til kulgrillen da de mener at ”grillsmagen” er bedre i kød der er grillet over traditionelle kul (briketter). En kulgrill er desuden væsentlig bedre til røgning end en gasgrill, da men kan bruge ordentligt rygetræ og chunks i en kulgrill, mens man er tvunget til at nøjes med rygesmuld (savsmuld) i gasgrillen.

Ulemperne ved en kulgrill er at det er væsentligt sværere at opretholde en konstant temperatur til langtidsstegning og risikoen for at brænde maden på er væsentligt større. Hvis du vil være en mester med en kulgrill, kræver det mange flere timer erfaring end det gør med en gasgrill.

Hvis man er dygtig til at grille og kan forstå kompleksiteten i kulgrillen, er den på flere måder bedre til langtidsstegning, da man nemmere kan kombinere varme med rygetræ og dermed lave en perfekt Pulled Pork i sin kulgrill. Der er desuden lidt mere prestige i at servere en Pulled Pork fra kulgrillen end fra gasgrillen, da der er mere ”håndværk” i at få et perfekt resultat i en kulgrill.

Valg af kulgrill og gasgrill

En kulgrill er god til rygning og til langtidsstegning, hvis du kan styre temperaturen

Minigrill og éngangsgrill
Hvis du udelukkende griller i forbindelse med udflugter eller picnic og derfor har brug for en lille grill med stor mobilitet (nem at have med overalt), skal du gøre dig selv den tjeneste at købe en lille grill fra én af de anderkendte producenter og droppe ideen om billige engangsgrills nede fra tanken. De billige éngangsgrills er lavet af de billigste materialer og kan sjældent holde sig varm længe nok til at gennemstege et par stykker kyllingbryst. Der er ingen grund til at ødelægge, en ellers hyggelig picnic med halv rå kylling der smager af billig, brændt éngangsgrill. Der er mange forskellige mini-grills på markedet, og du kan få dem som både gasgrill (med lille gasbeholder) eller som kulgrill, og som er nemme og hurtige at tænde op.

Desværre bliver engangsgrills ofte efterladt i naturen efter brug, hvilket ikke er et kønt syn på strande og i parker om sommeren, og bestemt heller ikke godt for vores smukke natur.

Valg af grill, og man er til gasgrill eller til kulgrill

Engangsgrillen ødelægger ofte maden og kan give den en grim smag

Rotisseri – når det skal kører rundt
Mange stykker kød, som flæskesteg, kylling og porchetta bliver ekstra lækkert hvis du benytter et rotisseri som konstant drejer kødet over varmen. Du kan bruge rotisseri til både kul og gasgrill, og begge steder bliver resultatet lækkert. Man kan, mig bekendt, ikke få rotisseri til det helt små minigrills, så hvis man vil lave denne kulinariske tilberedningsform, skal man op i en ordentlig størrelse grill.

Hvad med begge dele?
Der er intet galt ved at have, både en gasgrill og en kulgrill, da de er gode til hver deres ting. Brug gasgrillen til dagligdagens grillmad og tag kulgrillen frem når der skal ryges eller langtidssteges. Prøv f.eks. at lave din egen varmrøget laks i kulgrillen eller lav småkager eller kanelsnegle i gasgrillen.

Pin It on Pinterest

Share This