Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Græskarsupper med bacon, græskarkerner og creme fraiche

Græskarsupper med bacon, græskarkerner og creme fraiche
Søren (Grilltips)

Når det er koldt og blæsende udenfor, er suppe noget af det bedste man kan spise. Græskar er en overset grønsag i Danmark, men det skal der gøres noget ved. Denne græskarsuppe kan laves i grillen, over bål eller på et traditionelt komfur.





OPSKRIFT
1 Hokaido græskar (ca. 1.5 kg)
1 stort løg
3 store kartofler
2 store gulerødder
1 madæble
½ rød chili (uden kerner)
1-2 knsp knust muskatnød (mere eller mindre, efter smag)
1 tsk frisk revet ingefær
1 fed hvidløg
2 dl. piskefløde (38%)
2-3 dl. hønsefond (eller en halv terning og 2 dl. vand)
200 gram bacon i tern
2 spsk. Græskarkerner
2 dl. creme fraiche
Olivenolie, salg og peber

TILBEREDNING
Græskarret skylles godt, og halveres. Kernerne fjernes og resten af græskarret skæret i store tern. Lad bare skrællen sidde, den giver smag til suppen, og bliver lige så blød som resten af frugtkødet når det er kogt.

Skræl gulerødder, kartofler, æble, løg og hvidløg, og skær alle grønsagerne i tern.

Sæt en gryde over og svits alle grønsagerne i olivenolie i et par minutter. Tilsæt chili og ingefær og hæld fond over, så det lige akkurat dækker grønsagerne (2-3 dl.) Læg låg på gryden og lad dem simre ved middel varme i ca. 30 minutter.

Sæt en pande over og steg bacontern gyldne i lidt smør eller olivenolie. Læg bacontern på et stykke køkkenrulle, og rist en håndfuld græskarkerne i det resterende baconfedt. Læg også græskarkerne på et stykke køkkenrulle så de kan ”dryppe af”.

Når suppen har kogt i 30 minutter fisker du den halve chili op (med mindre du ønsker suppen meget stærk), hvorefter du blender suppen med en stavblender eller i en almindelig blender til den er silkeglat og cremet.

Tilsæt piskefløden og smag suppen til med salt og peber.

Server suppen med en spiseske creme fraiche (38%) og rundhåndet drys af bacontern og græskerner.

TIP:
Hvis du vil servere suppen som gæstemad, kan du imponere gæsterne ved at servere suppen i et udhulet græskar (bare sådan et klassisk Halloween græskar) hvor toppen er skæret af, og kan fungere som låg. HUSK! At varme græskarret op inden du hælder suppen i. Hæld en liter kogende vand i græskarret, lad det stå i 10 sekunder hvorefter du hælder vandet ud igen. Herefter hælder du suppen i græskarret. Så er suppen også varm når du serverer den for dine gæster.

Prøv at lave ristede brødtern (ristet i baconfedtet) eller lav små tynde skiver flutes med revet ost, gratineret i ovnen, som tilbehør. Pynt med et kvist bredbladet persille.

Pin It on Pinterest