Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Grillet avocado med tomat og urte-salsa

Grillet avocado med tomat og urte-salsa
Søren Lyng

Der er ikke mange der griller avocado, og det er synd, for det smager faktisk rigtig lækkert. Her er en lækker forret med grillet avocado fyldt med friske tomater og en persille-salsa. Server retten som en forret med et koldt glas hvidvin eller en kold øl.



OPSKRIFT (4 pers.)
2 store modne avocadoer (gerne faste)
8 små søde tomater (San Marzano eller Cherry)
2 spsk. pinjekerner
1 fed finthakket hvidløg
½ dl. finthakket bredbladet persille
½ dl. finthakket almindelig persille
2 spsk. god olivenolie
Groft salt og peber
½ citron til at smøre avocado med

TILBEREDNING
Bland persille, bredbladet persille, hvidløg, olivenolie og lidt groft salt sammen i en skål

Varm en pande op og brun pinjekerne i 1-2 minutter under konstant bevægelse. De skal være lysebrune og ikke mørke eller sorte. Lad pin pinjekerne køle på et stykke køkkenrulle.

Skær tomaterne i halve eller kvarter, alt efter størrelsen.

Flæk avocadoerne på langs og fjern stenene* smør snitfladerne med lidt citronsaft.

Tænd grillen på medium, direkte varme, og læg de halve avocadoer med snitfladen nedad. Lad dem grille i 2-3 minutter, til de har fået fine grillstriber.

Anret avocadoerne med små tomater, persille-salsa og drys med pinjekerner.

*Den nemmeste måde at fjerne en avocadosten er ved at tage en stor køkkenkniv og hakke den ned i stenen så kniven sætter sig fast, hvorefter man drejer kniven med eller mod uret og stenen løsner sig.

Pin It on Pinterest

Share This