Grillet frugttærte med mascarponeost, honning | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Grillet frugttærte med mascarponeost, honning | Grilltips.dk

Grillet frugttærte med mascarponeost, honning og rosmarin
Grilltips.dk

Her er en fantastisk lækker dessert, bestående af tærte med grillede frugter, med mascarponeost, honning, balsamico og rosmarin. Du kan frit vælge hvilke frugter du vil benytte.

OPSKRIFT – Dej
Lav en klassisk tærtedej til dessert tærte – Se opskriften på tærtedej her >>

OPSKRIFT – Fyld
3 friske ferskner (eller 6 halve fra dåse)
1 dl friske blåbær
250 gr Mascarponeost (neutral friskost)
2 Tsk flydende honning
2 tsk balsamico vineddike (valgfrit, men det smager fantastisk i retten)
en knsp friskkværnet peber
1 spsk flormelis (til drys lige før bagning)

TILBEREDNING
Skær fersknerne i halve og fjern stenene (Hvis du bruger ferskner fra dåse skal du hælde væden fra og dupper frugterne med papir).

Pensl skærefladen med lidt smeltet smør, og læg ferskerne, med skærefladen nedad, på grillristen i et par minutter, ved middel, direkte varme, til de får grillstriber. Tag herefter ferskerne af grillen og læg dem til afkøling på et skærebræt. Når de er kølet af, skæres de i tynde skiver.

Læg et stykke folie på grillristen, og buk kanterne op. Læg en smule smør på folien og lad blåbærrene syde i smørret i ca. 1 minut. Tag herefter også blåbærrene af og lad dem køle.

Bland mascarponeost med honning, balsamico og peber.

Forbag tærten (dejen) 10 minutter i grillen (sæt det ildfaste fad på en pizzasten). Se opskrift på tærtedej og fremgangsmåde her >>

Når tærten er forbagt tages den ud af grillen og fyldet tilsættes. Smør først osteblandingen ud i tærten og fordel herefter ferskenskiverne ovenpå osteblandingen. Drys blåbærrene over og slut af med at drysse hele tærten med flormelis.

Bag nu tærten færdig i grillen ved 180-200 grader i 15-20 minutter. Lad tærten køle en smule, drys med friskhakket rosmarin og server med kold flødeskum, creme fraich eller vaniljeis.

ALTERNATIV TILBEREDNING
Lav en traditionel tærtedej, men lad være med at lægge den i et ildfast fad. Rul den i stedet ud til ca ½ cm tykkelse og læg dejen på et stykke bagepapir. Læg en stor middagstallerken oven på dejen og brug den som skabelon, så du skærer dejen væk rundt om tallerknen, og har et flot rundt stykke dej tilbage. Spred osteblandingen ud på dejen, læg skiver af grillet fersken og drys med blåbær.

Fold nu dejen op i kanten, så den delvist lukker tærten (se billedet) og klem dejen sammen, så den ikke løsner sig igen. Sæt tærten i køleskabet (stadig stående på bagepapir) og lad den køle i ½ til en hel time.

Varm grillen og en pizzasten op, og bag tærten på stenen, ved 180.200 grader, ved middel, direkte varme, i ca. 20-25 minutter.

Tag tærten ud og lad den køle lidt, før du serverer den med flødeskum på toppen.

TIP
Du kan bruge, stort set alle typer frugt til tærten. Jordbær, blommer, æbler, pærer eller abrikoser og hindbær. Dog kan du kun grille de store frugter med bærrene kan vendes i lidt smeltet smør og lægges på et stykke folie i grillen i et par minutter. De må ikke “koge ud” men skal blot have lidt varme så smagen rigtig træder frem i dem.