Grilltips - Direkte varme, indirekte varme og meget mere | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Grilltips - Direkte varme, indirekte varme og meget mere | Grilltips.dk

Grilltips: Direkte, Indirekte, 50/50 og meget mere
Grilltips.dk

Der findes mange forskellige måder at grille på. Du kan grille små stykker kød på direkte varme, og stege og kyllinger på indirekte varme. Her er en beskrivelse af flere typer grillning

Olie på maden og ikke risten
Du kan med fordel pensle dit kød med olie, så det ikke brænder fast på risten. Desuden er det også med til at give smag til kødet. Pensl eller spray derfor kødet, inden du lægger det på grillen. Du må IKKE hælde olie på risten, da dette kan fremkalde farlige situationer med stikflammer og ild i grillen.

Direkte- eller indirekte varme
Direkte stegning (når kødet ligger lige over kul eller gasbrænder) er bedst når du skal grille mindre stykker kød, der skal have mindre en 25 minutter på grillen. Pas dog på med kylling, kalkun og fisk, der nemt kan brænde hvis grillen er for varm. Her kan du med fordel bruge indirekte varme. Indirekte varme (hvor kul eller gasbrænder er placeret rundt om maden) er beregnet til kød der skal stege i mere end 25 minutter, samt til bagning og rygning.

Grill med 50/50 metoden
Denne metode virker bedst i kulgrill, da det ikke er alle gasgrills der kan slukkes i den ene side. Tænd op i den ene side af grillen, og sæt drypbakken i den anden side af grillen. Dette er perfekt til kød, der først skal brunes, og herefter stege færdig uden direkte varme som and, kyllingstykker og mørbrad.

Grill med cirkulær varme
Dette virker kun i kulgrill. Læg kullene i en ring hele vejen rundt i grillen og sæt din mad i midten af risten med en drypbakke nedenunder, eventuelt med lidt vand i. Dette er god til bagning, pizza og store stykker kød som pulled pork og kalkun. OBS!! Pas på at kullene ikke går ud, og vær sikker på at du bruger kul med lang brændtid.

Engangsgrill – helst ikke!
Den kan være enormt praktiske hvis man gerne vil grille i parken eller på udflugt, men det er et faktum at engangsgrills koster få kroner at producere og næppe er fremstillet af kvalitetsprodukter. Derfor er indholdet af skadelige stoffer i f.eks risten på en engangsgrill ofte meget højere end tilladt, der er bare ingen myndigheder der checker det, så du er på egen hånd. Desuden bliver en engangsgrill sjældent ordentlig varm, og du får derfor halv-tilberedt mad. Føj! Så heller lave et lille bål, og tilberede din mad på det.

Hold styr på temperaturen
Brug altid et stegetermometer når du griller stege mv. På den måde opnår du det bedste resultat. Køb et digitalt termometer (med ledning eller trådløst), så behøver du ikke at skulle løfte på låget hele tiden for at checke temperaturen. Nogle stegetermometre har pre-indstillede temperaturer for rød, medium og gennemstegt. Disse indstillinger er ofte lidt for høje til dansk standart, så hvis du vil have en perfekt rød bøf, skal du købe et stegetermometer med frie intervaller, så du selv kan bestemme ved hvilken temperatur din møf eller steg er rød. Se også varme og stegetider her >>

Grillen skal trække vejret
En kuglegrill har brug for luft-cirkulation. Læg derfor låget på, men hold spjæld i både top og bund åben. Vær opmærksom på at tømme askeopsamleren jævnligt, så den ikke stopper for lufttilførslen. En gasgrill skal også have luft, men det får den automatisk fra åbningen i bunden og siderne.’

Perfekt steg med intervalstegning
Det kan være svært at styrer temperaturen, specielt i en kulgrill, men hvis du intervalsteger, kan du opnå et perfekt resultat hver eneste gang. Lad stegen hvile 2-3 gange under stegningen, så får du en flot rosa steg, hele vejen igennem. Steg i 20 minutter, tag stegen ud og lad den hvile i 20 minutter, steg i 20 minutter, hvile i 20 minutter osv. Lad til sidst stegen hvile i 20 minutter under et klæde (når den har opnået den rette kernetemperatur)

Altid god hygiejne
God hygiejne er vital når du griller. Hold altid råt og stegt kød adskilt, og benyt 2 af hvert værktøj og to fade når du griller. Hvis du ikke har to af alle værktøjer, så husk at vaske dine værktøjer og fade af når du har lagt de rå kød på grillen, og vask igen når du har vendt det. Alternativt kan du holde værktøjet nede i kullene for at dræbe bakterier, men så bliver den beskidt af kullene, og det er ikke anbefalelsesværdigt.