Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Grillvin – Hvilken vin skal man vælge til grillmaden?

Grillvin – Hvilken vin skal man vælge til grillmaden?
Søren (Grilltips)

Hvordan vælger man vin til maden og hvilke vine passer til grillmad og mad fra grillen? Her er lidt inspiration til valg af vine til både forret, hovedret og dessert i grill.

Mad fra grill og god vin går hånd i hånd, men det er ikke alle typer vin der passer lige godt til maden fra grillen. Hvis du foretrækker en mørk stegeskorpe på dit kød, eller foretrækker at krydre maden meget, skal du også vælge en vin der matcher de kraftige smagsindtryk for maden. Det samme gælder hvis du griller fisk og grønsager og foretrækker hvidvin eller bobler til din mad. Det er vigtigt at vælge vine der passer til maden, vine med en god balance mellem syre og intensitet, men samtidig også en vin der ikke overdøver det du spiser.



Vin til marinader og saucer
Hvis du skal lave en rødvinsmarinade, kan det anbefales at vælge en vin med stor sødme, fylde og kraft. Den italienske Amarone og den spanske Rioja er begge typer der egner sig godt til marinader. Hvis du skal lave en rødvinssauce skal du derimod vælge vine med et blidere udtryk som den franske Saint Emilion eller en oversøisk (chile, Sydamerika) Cabernet Sauvignon eller Merlot. Vigtigst for vine du skal bruge til madlavning er, at prisen ikke behøver at være høj. Vine til 40-60 kroner pr. flaske kan snildt dække behovet for en god madvin.

Vin til fisk og skaldyr
Hvis du griller fisk og skaldyr kan du vælge imellem en bred pallette af hvidvine, rosé og bobler, det vigtigste er at du vælger vine med god balance mellem syre og friskhed. Hvis du røger fisk på grillen, vil en fyldige oversøiske (Australien, Californien, Chile) Chardonnay være på sin plads, hvorimod hvis du serverer dampet eller let grillet fisk og skaldyr vil vine med mere syre og lettere udtryk være at anbefale. Det kunne være hvid Bourgogne (Chardonnay), Sancerre (Sauvignon Blanc), eller hvis det skal være meget let, en dejlig kold Riesling fra Tyskland eller Nordfrankrig.

Der laves utroligt meget dårlig Rosévin og man skal se sig for, hvis man ikke skal blive skuffet. De bedste rosévine kommer, ifølge kendere, fra Provence i Frankrig, men ofte er den bedste tommelfingerregel, at rosévin ikke kan købes for 25 kroner flasken, så prisen er ofte en god indikation om kvaliteten.

Hvis du er til mousserende vine skal du kigge efter f.eks. Crémant fra Frankrig, en god tør Cava fra Spanien eller en Spumante fra Italien. Husk at det ikke må være de søde udgaver som f.eks. Asti, da de ikke passer til fisk og skaldyr, men er bedre til desserter.

grillvin hvidvin til fisk i grill

Grillet fisk og skaldyr smager fantastisk med en dejlig frisk hvidvin


Vin til lyst kød som kylling og kalvekød samt pizza

Kalvekød, fjerkræ og pizza er alle grillretter med et blidere smagsindtryk, hvor der dog kan være knald på hvidløg og krydderier som rosmarin, timian og oregano. Mellem- og Syditalien frembringer en stribe skønne vine der passer perfekt til disse retter. Det kan være vine på druerne Montepulciano (Toscana), Negroamaro og Primitivo (Puglia) og Sangiovese (Chianti). Til pizza kan du ligeledes nyde en dejlig Chianti eller yngre franske vine fra Bordeaux som Saint Emilion og Médoc.

Grillvin, rødvin og vin til pizza

Vælg en vin der passer til sprød pizza og lyst kød


Vin til mørkt kød og stege

Jo mørkere kød og jo kraftigere smagsindtryk, jo mere knald skal der også være på vinen. Vine med et højere alkoholindhold samt mørke og fyldige rødvine vil passe bedst til denne type mad. Der findes mange lækre ”tunge” vine men det kan anbefales at du kigger efter vine fra Chateauneuf De Pape (Frankrig), Brunello (Italien), Rioja (Spanien), Amarone (Italien), Bourgogne (Frankrig), Barolo (Italien) og rigtig mange af de oversøiske vine fra Australien, USA, Chile og Sydafrika på druerne Cabernet Sauvignon, Grenache og Shiraz.

Rødvin til grillmad og bøffer

Når der er knald på smagen skal der også være knald på vinen


Vin til oste og desserter

Til oste og desserter skal du afstemme vine efter sødmen i retten. Til indbagte oste kan du sagtens nye en god fransk Bourgogne, Rhône eller Pomerol, eller en Italiensk Barolo, gerne med lidt alder. Hvis du servere søde desserter fra grillen skal du vælge en sødere dessertvin som Sauterne, sherry eller portvin. Alternativt kan du servere en søde mousserende vin som Asti fra Italien.

Grillvin til desserter med is eller ost

Til desserten skal du vælge en vin eller mousserende vin der passer til sødmen i desserten

Grilltips.dk og Philipsonwine.com anbefaler
Grilltips.dk har indgået et samarbejde med Philipsonwine.com. Sammen vil vi forsøge at guide og rådgive dig til nogle dejlige smagsoplevelser, og gøre det nemmere for dig at vælge rigtigt, når du skal vælge vin til maden fra grillen – Grillvin!

Her er nogle gode valgmuligheder:

Kraftige retter – kraftige, mørke vine: Barolo, Argentinsk Cabernet Franc, Syrah
Find en lækker Barolo her >>

Krydret mad – fyldige og kraftige vine: Châteauneuf-du-Pape, Sydamerikansk Malbec, Sydfranske vine, Amarone
Se et udvalg af Malbec her >>

Fede retter – vine med god syre: Pinot Noir, Rioja, Bordeaux – hvis fed fisk: Chablis, Riesling
Find den rette Pinot Noir her >>

Søde retter – søde vine: Sauternes, portvin, sherry
Se et stort udvalg af lækre portvine her >>

Salte retter – vine med let druesødme: Tørre bobler, fyldige hvidvine eller søde vine
Se en masser dejlige bobler her >>

 

vinkælder og vinreoler fra wineandbarrels.com

Vinreoler og udstyr fra wineandbarrels.com

Tags

Pin It on Pinterest

Share This