Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Øl

HOEGAARDEN – En læskende øl med muligheder

HOEGAARDEN – En læskende øl med muligheder
Søren (Grilltips)

Belgisk øl har en helt speciel status i verden, og hvedeøllen Hoegaarden er blandt de mest populære. Det er en øl fyldt med traditioner, men den er også masseproduceret, hvorved den har mistet lidt af charmen.

Det er sommer, og termometret siger 25 grader. Du er ved at forberede en lækker frokost på grillen, med kyllingebryst og bacon, der skal blive til en lækker Club Sandwich. Dine gæster kommer lige om lidt, og du har lovet dem en ”let, men lækker frokost”.



Hertil kan du servere den belgiske hvede-øl (vitbier) Hoegaarden, der med sin friske smag af citrus, appelsin og koriander, er både let og læskende.

Hoegaarden har rødder helt tilbage til 1445, og har en lang og stolt tradition. Det er en overgæret øl, der efterfølgende eftergære på flaske og til sidst ender som en grumset (ufiltreret) øl med en meget karakteristisk smag.

I gamle dage, var det helt normalt at man tilsatte appelsinskal og koriander til øl, for at give det en frisk smag, og det gør man stadig hos Hoegaarden. Desværre er det i dag ikke appelsinskal, men appelsinaroma, hvilket er ærgerligt for, en ellers stolt brygtradition.

Det ændrer dog ikke ved det faktum, at Hoegaarden er både læskende og frisk, og er perfekt i sommervarmen til en lækker grillfrokost.

INSPIRATION:

Sæt eventuelt en skive citron eller appelsin på kanten af glasset , eller prøv at tilsætte 2 cl pebermyntelikør, kirsebær eller hindbærlikør til en glas Hoegaarden og top med et par isterninger, så får du en helt anderledes læskende sommerdrink, der ikke behøver at blive ledsaget af mad.

Alkoholprocent 4.9%

Tags

Pin It on Pinterest