Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Indbagte asparges med parmaskinke og ost | Grilltips.dk

Indbagte asparges med parmaskinke og ost
Søren (Grilltips)

Hvis du mangler en idé til en lækker forret eller en snack inden middagen, er denne opskrift helt perfekt. En asparges der smørdampes mens den er i grillen, sammen med ost, pinjekerner, parmaskinke og basilikumblade. Det smager forrygende.




OPSKRIFT (4 pers.)
12 ark fillodej
12 grønne asparges
36 friske basilikumblade
12 skiver parmaskinke
12 stykker cheddarost, skåret i tynde stave
½ dl. pinjekerner
50 gr. smør til pensling

TILBEREDNING
Først skal du beslutte om du vil tilberede rullerne på en bage- pizzasten eller i en foliebakke eller ildfast fad.

Skyl asparges, og knæk den nederste tredjedel af.

Pak fillodejen ud, og læg med det samme et viskestykke over, gerne let fugtigt da fillodej tørre ud på få minutter.

Skær cheddarost i tynde bjælker, skyld og tør basilikumbladene og skær parmaskinke-skiverne igennem på langs.

Smelt smørret i en kasserolle og lad det køle en smule
.
Bred et stykke fillodej ud, pensl med smør og læg asparges, parmaskine og ost side om side, læg 3 basilikumblade ved og drys lidt pinjekerne over. Fold/rul dejen sammen, og læg rullen, med åbningen nedad i en foliebakke, et ildfast fad, eller læg dem på et stykke bagepapir, hvis de skal på en bage- pizzasten. Uanset hvordan du bager dem, skal du sørge for at der er mellemrum imellem dem, så de bliver bagt jævnt.

Pensl rullerne med smør, og bag dem i grillen (på bagepapir hvis du benytter en bage- eller pizzasten) i ca. 10-12 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.

Server med lidt ekstra pinjekerner drysset over, og pynt med basilikumblade.

TIP
Denne snack er perfekt sammen med at glas kølig champagne inden maden, så skal du bare nøjes med at tilberede to til hver person, så appetitten ikke bliver spoleret inden middagen.

Pin It on Pinterest

Share This