Inspiration: Nytårsmenu – Mad til nytårsaften på grill | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Inspiration: Nytårsmenu – Mad til nytårsaften på grill | Grilltips.dk

Inspiration: Nytårsmenu – Mad til nytårsaften på grill
Grilltips.dk

Nytårsaften er traditionelt en aften, hvor vi spiser et fantastisk lækkert måltid med familie eller venner, og menuen nytårsaften kan sagtens laves på grill

Lige fra gæsterne ankommer til vi spiser natmad, kan du fremtrylle lækker mad på din grill. Du kan lave snacks til velkomstdrinken, forret, hovedret og dessert, samt lidt lækker natmad. Her er inspiration til retter på grillen, og en menu som du kan servere nytårsaften.

Velkomstdrink og snacks
Som velkomstdrink vil jeg anbefale noget der ikke er for sødt, da sukker er med til at give mæthedsfornemmelse, og det har vi ikke brug for, lige før årets sidste store festmåltid. Salt derimod, er med til at vække appetitten og giver også en naturlig tørst.

Drink: Kir Royale – Se min opskrift her >>
Champagne eller Cremant tilsat solbær eller hindbær likør.

Forret: Grillede kæmperejer – Se min opskrift her >>
Kæmperejer med chili/lime og friskbagt brød. Alternativt kan du også servere kold tomatsuppe / Gazpacho som du kan se en opskrift på her >> (den kan du dog ikke lave på grill, men pyt, den smager fantastisk)

Hovedret: Tournedos Rossini. Se min opskrift på Tournedos Rossini her >>
og Demi glace (verdens bedste sauce) her >>
Tournedos af oksemørbrad er en klassiker nytårsaften, og den kan laves lige før servering, da en tournedos kun skal grille et par minutter på hver side, eller lidt mindre alt efter tykkelsen.

Saucen Demi glace er simpelthen den bedste sauce du kan servere. Den har en flot intens smag, og er et elegant pift til din oksemørbrad, uanset om du serverer den som tournedos eller som helstegt oksemørbrad. Tilbehøret til en Tournedos Rossini eller helstegt oksemørbrad kunne være hasselbagte kartofler eller grillede grønsager.

Dessert: Baked Alaska – indbagt is i grillen. Se min opskrift på Baked Alaska her >>
En isbombe, bagt i grillen er prikken over i´et til en lækker nytårs middag. Isen dækkes af et tykt lag marange, og bages herefter i grillen. Hvis du har mod på det, kan du servere den med ild i, altså flambere dem ved bordet. Så er der point til grillmesteren.

Drikkevarer: Her er mine forslag til vin til ovenstående menu.
Til forretten vil jeg anbefale en tør hvidvin, f.eks en Risling eller en Sancerre som er en mere fed, men stadig frisk og frugtig vin. Til hovedretten vil jeg foreslå en Barolo eller Bourgogne og til dessert en god portvin eller Pineau Des Charentes der er en blanding af cognac og rå vinmost. Det smager fantastisk og kan købes i de fleste velassorterede vinforretninger.

Uanset hvad du vælger at servere til dine retter, vil jeg anbefale at du tager en snak med din lokale vinhandler, og fortæller ham om din nytårsmenu, så hjælper han dig med at vælge vine der er tilpasset maden.

Jeg vil ønske dig og din familie rigtig glædeligt nytår. På gensyn næste år, til endnu flere lækre grillier.

nytårsmenu

Menu til nytårsaften