Kalkunbryst med friskost og bacon | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Kalkunbryst med friskost og bacon | Grilltips.dk

Kalkunbryst med friskost og bacon
Grilltips.dk

Jeg elsker at tilberede stege i grillen, og et kalkunbryst er ingen undtagelse. Kalkun har en meget mild smag, og skal derfor også krydres mildt. Dette gør jeg med BUKO friskost, salt, peber og masser af bacon. Nemt, enkelt og lige til at gå til.

OPSKRIFT (4-6 pers.)
1 Kalkunbryst (ca. 900-1000 gr.)
1 bakke BUKO friskost med hvidløg (eller den gule BUKO med urter)
6-10 skiver bacon
Salt og peber

TILBEREDNING
Skær 2-3 cm dybe snit i overfladen af kalkunbrystet, på kryds og tværs.

Krydr med salt og peber og smør smøreosten ud på hele kalkunbrystet.

Læg til sidst baconskiver, så de lige akkurat overlapper hinanden, til hele brystet er dækket.

Smør en foliebakke eller et ildfast fad med lidt olie og læg brystet i fadet.

Tænd grillen ved indirekte varme (200-240 grader), og sæt fadet i grillen og grill til en kernetemperatur på 70 grader.

Server med hasselbach kartofler og en lækker sauce efter eget valg.