Koteletter eller kyling med svampe og cognac | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Koteletter eller kyling med svampe og cognac | Grilltips.dk

Koteletter med svampe og cognac
Grilltips.dk

Svinekoteletter er meget velegnede til grill, men har en tendens til at blive tørre, hvis de grilles eller steges for længe. Derfor skal koteletterne i denne ret, steges lidt kortere tid end normalt, da de kommer til at ligge og trække lidt, og til sidst lægges tilbage i den varme sauce.

OPSKRIFT (4 pers.)
4-6 tykke koteletter (5cm)
250 gr. champignon eller markchampignon eller 3 store gulerødder
2 pakker bacon i skiver
3-4 skalotteløg
2 fed hvidløg
½ dl cognac (eller lidt mindre efter smag)
1 dl. piskefløde
1 dl. hønsefond (fra flaske eller terning)
1 spsk. hakket, frisk Salvie (valgfri)
½ bundt purløg
Smør og olivenolie
Salt og peber

TILBEREDNING
Svinekoteletterne duppes med køkkenrulle og krydres med salt og peber eller en lækker rub til svinekød. Grill koteletterne i ca. 2 minutter på hver side og læg dem på en tallerken med folie over.

Sæt en støbejernsgryde på grillen og tilsæt lidt smør og olivenolie. Snit champignon i tynde skiver, skær baconskiverne i mindre stykker, skær skalotteløgene i tynde skiver og knus de to fed hvidløg. Steg først champignon i 5-7 minutter sammen med bacon, hvorefter løg og hvidløg tilsættes. Lad det hele brune godt af i nogle minutter, til løgene er blevet bløde.

Tilsæt cognac, og lad det hele småkoge et minut, tilsæt så piskefløde samt hakket Salvie, friskkværnet peber og et drys salt efter behov. Tag gryden af varmen, og sæt den på indirekte varme. Lad det hele koge lidt ind. Tilsæt så fond gradvist, indtil den ønskede cremede konsistens.

Læg koteletterne i panden ovenpå svampene og drys med hakket purløg. Nu er retten klar til servering med kartoffelmos, eller grillede grønsager og en frisk salat.

TIP
Prøv at skifte koteletter ud med kylling, men så skal du også skifte Salvie ud med timian. Du kan også starte med at riste 250 gr. bacon-tern på panden, hvorefter du tager bacon af, steger koteletterne, tager dem af, steger svampe og til sidst tilsætter bacon og koteletter igen. Du kan også erstatte svampe med f.eks gulerødder. Mums!

Koteletter i fad med flødesauce

Her er der tilsat gulerødder, bacon og hele pivtøjet, og retten er klar til servering. MUMS!