Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Kylling på spyd med agurke-mynte-salat

Kylling på spyd med agurke-mynte-salat
Søren (Grilltips)

Her er opskriften på lækre, krydrede kyllingespyd med en frisk salat, lavet af agurk, forårsløg og mynte og krydderier. Det er en super nem opskrift, og så smager det bare fantastisk. Du kan variere krydderierne som du vil, alt efter smag og behag.



OPSKRIFT (4 pers.)
4 stk. kyllingebryst
2 spsk. Rapsolie eller olivenolie
2 tsk. Spidskommen
1 tsk. Paprika
1 tsk. Koriander
1 knsp. Cayennepeber
Salt og peber

Agurkesalat
1 stor agurk
2 forårsløg
1 spsk. Friskhakket mynte
1 spsk. Olivenolie
1 spsk. Limesaft
1 fed hvidløg
½ liter græsk yoghurt

TILBEREDNING
Skær kyllingbrysterne i passende stykker, og vend dem i en skål med rapsolie, spidskommen, koriander, paprika, cayennepeber, salt og peber, lad det gerne trække et par timer hvis du har tid.

Stik stykkerne på spyd, og grill dem i 10-12 minutter på direkte varme, mens de vendes hvert andet minut.

Skær agurken i skiver, skær forårsløgene i meget tynde skiver og bland med mynte, olivenolie, limesaft, og knust hvidløg. Vend det hele godt rundt.

Server de grillede kyllingespyd med et lækkert hjemmelavet naanbrød, se min opskrift på naanbrød her >>

Server agurkesalaten ved siden af kyllingespyddet, med en klat græsk yoghurt.

Pin It on Pinterest

Share This