Kyllingesalat deluxe - Kyllingesalaten LCHF | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Kyllingesalat deluxe - Kyllingesalaten LCHF | Grilltips.dk

Kyllingesalat deluxe – Kyllingesalaten over dem alle
Grilltips.dk

Denne salat indeholder så mange lækre råvarer at den er et måltid i sig selv. Den er fantastisk til julefrokosten eller til en varm sommeraften på terrassen. Med andre ord, salaten over dem alle…

OPSKRIFT
5 grillede kyllingebryster
3 avokadoer
4 æg (kogte og afkølede)
200 gr. rejer (i lage)
100 gr. ristede bacontern
1 salathoved (eller flere forskellige slags salat)
1 bundt purløg

DRESSING:
5 dl creme fraiche
1 dl mayonaise
2 tks dijonsennep
½ citron
salt og peber

OPSKRIFT

Gnid kyllingebryster med salt og peber og grill dem over direkte, middel varme til de er gennemstegte. Lad dem afkøle.

Snit salaten fint og bred den ud i bunden af et fad. Skær de grillede (og afkølede) kyllingebryster i 1 cm tykke skiver og læg dem oven på salaten. Dræn rejerne og fordel dem over kyllingen. Skær avokado i skiver og fordel ligeledes dem. Drys til sidst bacontern over retten.

Bland creme fraiche, mayonaise, dijonsennep og citronsaft sammen og smag til med salt og peber. Fordel herefter dressingen over retten, så den dækker så godt som muligt.

Skær æggene i både og fordel dem over retten, og slut af ned at drysse dem hakket purløg.

Nu har du en fantastisk kyllingesalat, der kan udgøre en ret på en buffet, til et sammenskudsgilde, en julefrokost eller bare som en lækker frokost på terrassen med et glas kold rosevin og lidt hjemmebagt brød.

TIP:

Du kan tilsætte hvidløg til dressingen, og du kan bruge en variation af salat i bunden, alt efter smag. Du kan også erstatte salaten med 250 gram kogte og afkølede ris.

Hvis du ikke vil grille kyllingen, kan du også koge kyllingebrysterne i vand, tilsat 3 laurbærblade og et lille håndfuld sorte peberkorn. Pak kyllingen i folie, og lad den køle i et par timer inden du skærer den ud, så bliver den ikke så tør.