Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Marineret oksefilet i grillen – A taste of heaven

Marineret oksefilet i grillen – A taste of heaven
Søren (Grilltips)

Oksefilet er et af de bedste stykker kød fra koen, og har en kortere tilberedningstid end for eksempel culotte eller højreb. Her er opskriften på marineret oksefilet i grill.

OPSKRIFT (4-6 personer)
800-1000 gr afpudset oksefilet
2 dl rødvin
1 tsk frisk rosmarin (tørret kan også bruges)
1 tsk frisk timian (tørret kan også bruges)
4 fed hvidløg
2 store lauerbærblade
1 spsk god olivenolie
½ citronskal (skal af økologisk citron)
peberkort (sort peber)



TILBEREDNING
Skræld hvidløg og skær dem i halve. Bræk lauerbærblade i mindre stykker, og riv skal af en halv citron. Bland disse ingredienser med rødvin, peberkort, rosmarin, timian og olivenolie. Nu har du din marinade.

Læg din oksefilet i en frysepose og hæld marinaden i posen. Luk posen og “ælt” posen forsigtigt, så marinaden kommer hele vejen rundt om stegen. Læg posen i køleskabet i mindst 6 timer, men gerne natten over.

Tænd din kul eller gasgrill. Oksefilet skal grilles ved indirekte varme, men skal først brunes af over direkte varm. Så brun oksefileten på alle sider og læg den på risten midt i grillen og læg låget på. Husk en drypbakke hvis du bruger kulgrill.

Brug et stegetermometer, der stikkes ind i den tykkeste del af stegen. Hvis du ikke har et stegetermometer skal du beregne ca. 30-40 minutter, pr kg.

KERNETEMPERATUR

Mediumsteg/Rødt: Kernetemperatur 52-54°C
Rosastegt: Kernetemperatur 55-57°C
Gennemstegt: Kernetemperatur ca. 58-63°C

Læs mere om Kernetemperatur i oksekød her >>

Oksefilet serveres med bagt kartoffel med kryddersmør, smørbagte grønsager eller sommer ratatouille og hjemmelavet whiskey sauce.

Pin It on Pinterest