Mojo - Den berømte spanske dipping sauce | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Mojo - Den berømte spanske dipping sauce | Grilltips.dk

Mojo – Den berømte spanske dipping sauce
Grilltips.dk

Mojo er det spanske svar på Pesto og fremstilles efter samme principper. Friske råvarer, olivenolie og hvidløg i skøn forening. Mojo kan laves på mange forskellige måder. Her er opskriften på traditionel Mojo.

OPSKRIFT
1 rød peber (gul eller orange)
20 mandler
1 fed hvidløg (stort)
1 tsk paprika (strøget) gerne røget paprika
1 spsk hvidvinseddike
2 spsk olivenolie
1/2 tsk chiliflager
1/2 tsk cayennepeber
Salt og peber

TILBEREDNING
Rens peberfrugten og pil hvidløget. Put herefter alle ingredienser i en foodprocesser eller en minihakker, og hak det til en fin puré.

Mojo kan laves med mange forskellige grønsager. Prøv at skifte rød peber ud med grøn peber, og tilsæt en håndfuld friske spinatblade. Eller prøv at grille peberfrugten får den blendes. Prøv at tilsætte parmasan eller grana til blanding for den blendes og lav en skøn Mojo ala pesto. Prøv at erstatte mandler med saltede mandler eller ristede pinjekerne eller valnødder.

På billedet er to forskellige varianter. Den ene er med rød peber og de klassiske ingredienser, den anden er med orange peberfrugt og tilsat parmasanost. Pynt med basilikum eller mynteblade.

TIP

Mojo spises traditionelt til kogte, saltede kartofler, men kan bruges som tilbehør på mange forskellige måder. Jeg bruger den som dippingssauce til pommes frites, i burgere og direkte ovenpå en grillet hakkebøf.