Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Oksemørbrad med kryddersmør og rodfrugter

Oksemørbrad med kryddersmør og rodfrugter
Søren Lyng

Oksemørbrad er noget af det bedste kød fra koen, og det skal tilberede skånsomt, da det eller bliver helt tørt. Her har jeg skåret afpudsede medaljoner, viklet dem i bacon, og grillet dem. Til sidst får de en klat urtesmør på toppen, og så er der serveret.

 

OPSKRIFT (4 pers.)
8 fine oksemørbrad medaljoner
8 store skiver bacon
200 gr. blødt smør
½ dl frisk kørvel
2 spsk. frisk timian
1 fed hvidløg
8-10 kartofler
20 rosenkål
4-5 Pastinak- eller persillerødder
Salt, peber og tandstikker

TILBEREDNING
Start med at vikle et stykke bacon om hver medaljon, brug en tandstik til at holde på samlingen. Pensl medaljonerne med olivenolie og krydr dem med salt og peber.

Skræl kartoflerne og rødderne, og fjern stokken og de yderste blade fra rosenkålene. Skær kartoflerne i mindre stykker, og gør det samme med rødderne. Skær rosenkålene i halve. Læg rodfrugterne i en smurt foliebakke og læg 50 gram blødt smør ud i små klatter ovenpå. Drys med én spiseske friske timianblade og krydr med salt og peber. Sæt foliebakken i grillen, ved indirekte varme i ca. 20 minutter, hvorefter bøfferne skal på grillen, men det vender vi lige tilbage til.

Pluk en god håndfuld kørvel og hak det fint på et skærebræt. Pil bladene af timiankvistene og giv også dem en tur på skærebrættet. Pil hvidløget og knus det med en hvidløgspresser. Bland 150 gram bløde smør med kørvel, timian, hvidløg, salt og peber og sæt smørret på køl i en skål.

Oksemørbrad skal grilles hurtigt og effektivt, så kødet lukkes og bliver stegt korrekt. Grill bøfferne, på direkte varme i 2 minutter på hver side eller en smule længere hvis du ikke vil have røde bøffer, men ikke længere, for så bliver bøfferne tørre og kan blive seje at spise.

Når bøfferne er stegt, serveres de straks med de bagte rodfrugter og bøffen prydes med en stor klat kryddersmør på toppen.

Du kan snildt servere en lækker rødvinssauce, som du har lavet på forhånd og bare lige varmer op igen. Se opskriften på rødvinssauce her >>

Tournados af oksemødbrad

Her ligger de fine medaljoner klar til at komme i grillen

Pin It on Pinterest

Share This