Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Osteboller i grill – med gouda og oregano

Osteboller i grill – med gouda og oregano
Søren (Grilltips)

Osteboller er lækre til ostebordet, til supper og bare for sig selv med pålæg eller smør. Opskriften er en grundopskrift, og så er det op til fantasien at tilsætte de krydderier som man bedst kan lide. Her er den klassiske opskrift med gouda og oregano.




OPSKRIFT (8-10 boller)
3 dl. sødmælk (ved stuetemperatur eller lun)
1 æg
50 gr gær
50 gr rørsukker
80 gr blødt smør
650 gr hvedemel
100 gr. revet gouda ost
1 spsk. tørret oregano
½ tsk. salt

TILBEREDNING
Lun mælken i en gryde, tag gryden af og tilsæt smørret, så det langsomt smelter ud i mælken. Rør gæren ud i mælken sammen med ægget og rør det hele godt sammen, brug eventuelt en røremaskine.

Tilsæt sukker og salt og rør igen grundigt.

Tilsæt melet lidt af gangen, til dejen har en passende glat konsistens og hænger godt sammen. Ælt herefter dejen kortvarigt i hånden til den er helt lind og glat.

Læg dejen i en skål, drys eventuelt lidt mel over, læg et klæde over og lad den hæve ved stuetemperatur i 15-20 minutter.

Del dejen i passende størrelser så det bliver til 8-10 boller, sæt dem på en kold bagesten, dæk dem over med husholdningsfilm eller et vådt viskestykke og lade dem efterhæve i yderligere 15-20 minutter. (når man lægger et vådt viskestykke over bollerne, behøver man ikke at pensle bollerne inden de bages).

Tænd grillen på direkte, middel varme (220-240 grader) og sæt den kolde bagesten med bollerne på, i grillen (efter du har fjernet husholdningdsfilmen/viskestykket naturligvis) og bag bollerne i ca. 20 minutter, hvorefter bollerne omgående fjernes fra pizzastenen så de ikke brænder i bunden.

Bollerne er fremragende til supper, til pålæg som sandwich-boller eller lune med koldt smør.

TIP: Du kan også krydre bollerne med parmasanost, skæreost med smag (revet på et rivejern) rosmarin, timian eller kommen.

Pin It on Pinterest

Share This