Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Vin

Parker Station Pinot Noir 2016 – Amerikansk Bourgogne

Parker Station Pinot Noir 2016 – Amerikansk Bourgogne
Søren Lyng

Druen Pinot Noir benyttes til produktionen af de lette, men dog fremtrædende og elegante vine, der i én bestemt region i Frankrig frembringer nogen af verdens dyreste vine, nemlig vinene fra Bourgogne. I USA hedder vinene ofte bare Pinot Noir, efter druen, men det betyder ikke at de ikke er næsten lige så gode.

Parker Station Pinot Noir 2016
Dette er det tætteste man kommer på en ægte amerikansk Bourgogne, uden at prisen ryger igennem taget. Det er en flot vin med en rigtig fin duft, der tydeligt leder tankerne hen på Bourgogne, og når vinen kommer i munden er man ikke i tvivl. Det er en smukt afbalanceret vin med alle de karakteristika som en Pinot Noir skal have. Let, men alligevel fyldig, afrundet, men med kant. Det er en skøn oplevelse til prisen.

Du kan købe Parker Station Pinot Noir hos H J Hansen Vin og Vinspecialisten. Læs mere og køb vinen her >>

Drik Parker Station Pinot Noir til kylling, svinekød og ost, samt afkølet til grillet fisk og skaldyr

Det startede med en Disney film
Vinmageren Fess Parker startede sin karriere et helt andet sted, end i vinens verden, nemlig i filmens verden. Fess havde hovedrollen i Disneys filmatisering af Davy Crockett 1950´erne. Det var først i 1989, da han første gang besøgte en vingård i Santa Barbara, at han startede sit vineventyr. Gården blev købt, og udvidet fra 2.22 hektar til over 200 hektar på 10 år. I dag er Fess Parker et meget anderkendt vin-navn, og senest har han fået flotte ord med på vejen fra vinguruen Robert Parker der har udtalt ”Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Pin It on Pinterest

Share This