Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Pickles – til både steg, fisk og burger

Pickles – til både steg, fisk og burger
Søren (Grilltips)

Pickles er et fantastisk tilbehør til mange typer mad. Pickles består i udgangspunktet af grønsager i eddikelage tilsat krydderier, sukker og Ravigotte sauce. Her er opskriften på hjemmelavet pickles.

OPSKRIFT (1 glas / 6-8 personer)
75 gr. blomkål
1 rød peber
75 gr. perleløg (frosne)
2 gulerødder
75 gr. Broccoli
1 1/4 dl. æbleeddike
90 gr. sukker (gerne rørsukker)
1 1/2 spsk. Dijonsennep
1 1/2 spsk. Ravigottesauce (eller sød fransk sennep)
2 tsk. karry (ikke stærk)
2 tsk. Gurkemeje
½ rød eller grøn chili (valgfri)
Salt og peber
Maizena til jævning


TILBEREDNING
Skyl og rens alle grønsagerne og skær dem i små stykker.

Bland eddike, sukker, sennep, hakket chili, Ravigottesauce, karry og gurkemeje sammen i en gryde, og kog det langsomt op til sukkeret er smeltet. Tag gryden af varmen.

Bring en gryde i kog med vand, og kog alle grønsagerne i ca. 2 minutter, hvorefter vandet hældes fra og grønsagerne hælder over i gryden med lagen. Lad det hele simre i ca. 5 minutter ved middel varme. Nu er Pickles færdig og skal blot jævnes.

Rør 2 spsk. Marizena med lidt vand, og jævn blandingen, mens den småkoger og ved konstant omrøring.

Når blandingen er lind og tykflydende skal du tage gryden af varmen, og lade indholdet køle ned. Nu har du pickles til flere dage eller til et stort måltid med 6-8 gæster. Denne type pickles kan bruges til både kød og fisk.

TIP
Du kan også tilsætte ærter, bønner, dild, forskellige typer kål og spinat, det er kun fantasien der sætter grænser. Prøv dig frem, og lav lige den variation du bedst kan lide.

Hvis du vil gemme din pickles i et par uger, skal du skylle et sylteglas med kogende vand, hælde en smule Atamon i glasset, svinge det rundt og hælde det overskydende Atamon ud. Nu kan du hælde dine Pickles på glas, og det kan holde sig i køleskabet i lang tid.

Pin It on Pinterest

Share This