Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Pulled Pork salat med persille og barbecuesauce

Pulled Pork salat med persille og barbecuesauce
Sanne Benthin

Når vi tilbereder Pulled Pork i grill, er der altid for meget til kun en gang aftensmad. Derfor er det en god idé at fryse resterne af kødet, eller gemme det til dagen efter, og bruge det i en salat. På den måde undgår man madspild.




OPSKIFT (4-6 pers.)
500-800 gr. Pulled Pork
½ salathoved
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 rødløg
150 gr. Rød spidskål (eller rødkål)
1 bundt persille
Barbecuesauce eller balsamico glaze
Salt og peber

TILBEREDNING
Rens peberfrugterne og skær dem i små tern. Snit kålen meget fint, og hak det endnu finere. Pil løget og hak også dette meget fint.

Skyl salaten, og skær den i tynde strimler. Bred salaten ud på et fad og fordel løg, peberfrugt og spidskål ovenpå.

Fordel kødet ovenpå salaten og drys med finthakket persille.

Slut af med at pynte salaten med din favorit barbecuesauce (kan også serveres ved siden af) eller en god balsamico glaze (balsamico rørt med honning).

Krydr til sidst med salt og peber

TIP
Prøv at lave vores Mexicanske Pulled Pork som du kan se opskriften på her >>

Pin It on Pinterest

Share This