Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Salat med asparges, æg og tomat vinaigrette

Salat med asparges, æg og tomat vinaigrette
Søren Lyng

Denne ”salat” kan være en ret i sig selv, men passer rigtig godt til retter med fisk og lam. Den er perfekt til påskebordet sammen med en lammekølle eller et stykke hjemmerøget laks. Du kan også servere den som en forret med hvide i stedet for grønne asparges. Det er en både sund og meget smagfuld ret.



OPSKRIFT (4 pers.)
1 kg. Grønne asparges
3 kogte æg
2 skalotteløg
2 spsk. groft hakkede kapers
10-15 oliven (sorte eller grønne)
10 cherrytomater (gule eller røde)
1 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. grov sennep
1 spsk. olivenolie
1 tsk. Ahornsirup (eller akaciehonning)

TILBEREDNING
Skyl asparges, og bræk den nederste tredjedel af. Pensl med olivenolie og grill asparges over direkte varme i 3-5 minutter. Lad dem køle af.

Kog æggene i 9 minutter, lad dem køle af og pil dem. Skær dem herefter i kvarter.

Hak tomaterne fint, og bland dem med eddike, ahornsirup, kapers, sennep og olivenolie. Krydr med salt og peber.

Anret asparges på et fad, fordel æg og oliven og slut af med at hælde vinaigretten over med en ske.

Server til lam eller laks, samme med et glas kølig hvidvin.

Pin It on Pinterest

Share This