Salat med pærer, cashewnødder og choko-bacon | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Salat med pærer, cashewnødder og choko-bacon | Grilltips.dk

Salat med pærer, nødder og choko-bacon
Grilltips.dk

Når du ser denne opskrift, tænker du måske ”manden er gal” og jeg vil medgive at ingredienserne er lidt alternative, men vent til du smager den. Det er en speciel sammensætning af ingredienser, men der er både surt, sødt, syre og salt i samme salat, og det fungerer rigtig godt sammen med krydret mad.

OPSKRIFT (4-6 pers.)
4 store faste pærer
1 bakke frisk rucola (eller babyspinat)
10 stykker bacon i skiver
50 gr. mørk chokolade
½ dl. saltede cashewnødder
3 dl. vand
3 spsk. Rørsukker
1 spsk. Friske rosmarinblade
1 spsk. Friske mynteblade
Balsamico glace

TILBEREDNING
Steg baconskiverne sprøde på en pande eller stegeplads og læg dem til at køle af på køkkenrulle.

Bland vand og sukker sammen i en gryde, og lad det koge hurtigt op, mens sukkeret smelter, hvorefter gryden tages af varmen, og hviler i ca. 2 minutter.

Del pærerne i 4 både, og fjern kernehuset. Del herefter bådene i yderligere 2 eller 4 skiver.
Læg pærerne i en skål sammen med rosmarin og mynteblade og hæld den varme sukkerlage over. Sæt skålen til afkøling, eventuelt i køleskabet, med folie eller husholdningfilm over.

Rist de hele cashewnødder af på en varm pande og lade dem køle på et stykke køkkenrulle.

Smelt chokoladen over et vandbad, og pensl de afkølede baconskiver med chokolade på den ene side. Læg skiverne tilbage på køkkenrulle, og lad dem køle af i kæleskabet, indtil chokoladen er størknet.

Skyl rucola og læg det i et serveringsfad. Hæld sukkerlagen fra pærerne og fordel dem ovenpå salaten, sammen med nødderne. Tag gerne lidt rosmarin og mynteblade med over i salaten. Skær baconskiverne i mindre stykker og anret dem sammen med pærer og nødder. Til sidst laves striber hen over salaten med balsamico-glace, og salaten er klar til servering. Kværn evt. lidt friskkværnet peber over salaten lige før servering.

Server salaten til krydret mad, som for eksempel Spicy Roastbeef i grill som du finder opskriften på her >>