Snackmandler - Mandler med salt, røg eller krydderier | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Snackmandler - Mandler med salt, røg eller krydderier | Grilltips.dk

Snackmandler – Mandler med salt, røg eller krydderier
Grilltips.dk

Mandler i grillen, bliver en utroligt lækker snack til en velkomstdrink eller bare en kold øl inden maden. Her er opskriften på flere variationer af mandler i grill.

Mandler er nemme at arbejde med, og du kan tilføre både salt, røg og krydderier til smagsoplevelsen.

OPSKRIFT (Basis opskrift)
200 gr mandler (ikke smuttede)
2 dl vand
25 gr. smør
1-2 tsk salt

TILBEREDNING
Hæld salt og vand i en skål, og læg mandlerne i vandet. Lad det hele stå i to timer, hvorefter vandet sis fra. Mandlerne bredes ud på et klæde og drypper af. Bred nu mandlerne ud på et stykke bagepapir (gerne på en pizzasten eller i et ildfast fad) og læg små klatter smør rund omkring på bagepapiret.

Bag mandler i grillen i 10-15 minutter, ved middel varme (210-230 grader) og hold øje med at de ikke brænder på. Vend dem et par gange undervejs, så de alle bliver smurt med det smeltede smør.

Tag dem af varmen, og læg dem til afkøling på et klæde eller et frisk stykke bagepapir. Server kolde.

VARIATIONER
Du kan lave dine saltede mandler i et hav variationer. Prøv for eksempel at drysse dem med Smoked Paprika (røget paprika) som du kan købe i de fleste almindelige supermarkeder, eller bland fintkakket timian og rosmarin med smørret, og vend mandlerne i smørret inden du griller dem.

Prøv at købe en bakke rygesmuld eller et par chunks (kan købes i de fleste supermarkeder og hos din lokale grillforhandler), og ryg mandlerne mens de er i grillen. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Hvis du laver dine mandler i en gasgrill, skal du bruge rygesmuld i en bakke, og hvis du bruger en kulgrill, skal du lægge et par chunks (træstykker) direkte på kullene.

Nu kender du grundtrinene, og kan lade dig inspirere af forskellige krydderier og smagsvarianter.

Tags