Sommer Ratatouille med feta og oliven | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Sommer Ratatouille med feta og oliven | Grilltips.dk

Sommer Ratatouille med feta og oliven
Grilltips.dk

En rigtig lækker og klassisk ret er Ratatouille. I denne opskrift tilpasser jeg retten så den passer godt til lette sommer grillretter. Du kan lave denne Ratatouille på både gasgrill og kulgrill, i enten en foliebakke eller på en stegeplade.

OPSKRIFT:
1 Aubergine
1 Squash
2 Løg
2 Tomater
1 Bundt forårsløg
1 Rød peber
1 fed hvidløg (gerne enkelt-feds-hvidløg)
2-3 friske timiankviste
100 gram feta ost i blok eller tern
En håndfuld lækre oliven og en håndfuld friske basilikumblade.
Salt og peber samt olivenolie



FREMGANGSSMÅDE:
Skær aubergine, løg, peberfrugt og squash i tern (2 x 2 cm). Skær forårsløg i mindre stykker og hak hvidløget fint. Skær tomaterne ud i 4 både, og læg dem til side, de skal først på, når retten er halv færdig.

Bland aubergine, løg, peberfrugt, squash, forårsløg, timiankviste og hvidløg i en skål, og tilsæt 2 spiseskeer god olivenolie. Rør rundt, så alle grønsager får lidt olie. Kom olie i foliebakken eller på din stegepande og tilsæt skålens indhold. Kunsten er nu, IKKE at rører for meget i grønsagerne. Fordel dem i et jævnt lag, og læg låget på grillen. Efter ca. 4-5 minutter vender du grønsagerne med en bred spatel og tilsætter tomaterne, læg herefter låget på grillen igen. Efter yderligere 5 minutter er retten færdig. Lad din varme Ratatouille køle i en skål eller et fad i ca. 20 minutter, og fjern timiankvistene (mens du steger et lækkert stykke kylling eller en nakkekottelet) og kom derefter en håndfuld oliven, smuldret feta ost og friske basilikumblade i retten, herefter er den klar til servering. Velbekomme

Grillopskrifter fra Sørenlyng.dk

Serveringsforslag