Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Spicy Broccoli med chili, hvidløg og parmasan | Grilltips.dk

Spicy Broccoli med chili, hvidløg og parmasan
Sanne (Grilltips.dk)

Her får du Broccoli på en helt ny måde. Marineret i en super lækker marinade, hvorefter den grilles til den er mør. Det er perfekt som tilbehør til bøffer eller spicy kylling, og så er det jo sundt at få lidt grønsager en gang imellem.




OPSKRIFT (4 pers.)
2 pæne broccoli
1 dl. revet Parmesanost
1 citron

MARINADE
½ dl. Olivenolie
3 spsk. Heinz ketchup
2 spsk. Worcestershire sauce (engelsk sauce)
1 spsk. Akaciehonning
1 spsk. Saltfattig Soyasauce (eller ½ spsk. almindelig soyasauce)
3 fed knust hvidløg
½ tsk. Chiliflager
½ tsk. Cayennepeber (efter smag)
Friskkværnet peber

TILBEREDNING
Skyl og tør broccolihovederne. Skær det nederste af stokkene af. Skær hovederne i tykke skiver eller skær de største buketter fra og skær dem i halve.

Bland alle ingredienserne til marinaden, og ven broccolien i marinaden, rør forsigtigt rundt, så marinaden fordeles på alt broccolien. Lad det trække i en times tid.

Skær citronen i skiver og fjern eventuelle kerner.

Tænd grillen på direkte varme, og læg broccoliskiverne på grillen. Grill dem et par minutter på den ene side, vend og pensl med eventuel overskydende marinade, og gentag processen til broccoliskiverne er møre.

Samtidig grilles citronskiverne.

Broccolien anrettes i et fad, sammen med citronskiverne, og den revne parmesanost drysses over sammen med lidt flere chiliflager. (efter smag)

Server den spicy broccoli til alle typer fjerkræ og oksekød, f.eks. hakkebøffer eller som tilbehør til en burger.

Pin It on Pinterest

Share This