Squash fyldt med oksekød og ost | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Squash fyldt med oksekød og ost | Grilltips.dk

Squash fyldt med oksekød og ost
Grilltips.dk

Dette er en super nem og meget lækker ret, der er hurtig at lave. Squash for en fantastisk smag når den bliver bagt, og minder faktisk en del om pasta! Prøv at lave dit helt eget fyld, ud fra nedenstående opskrift, plus dine egne ønsker, og oplev hvor lækkert det bliver.

OPSKRIFT (4 pers.)
500 gr. Hakket oksekød
2 store squash
1 fed hvidløg
1 rødløg
1 peberfrugt
4 cherrytomater
1 tsk. Tørret timian
1 tsk. Tørret Oregano
16 friske basilikumblade (valgfri)
2 spsk. olivenolie
200-300 gr. revet ost (mozzarella eller gouda)
Salt og peber og eventuelt cayennepeber/chili

TILBEREDNING
Flæk de to squash på langs, og skrab indmaden ud med en ske. Hak indmaden fint, og bland den med olivenolie, finthakket hakket løg, knust hvidløg, finthakket peberfrugt, halve cherrytomater, salt og peber, samt lidt cayennepeber efter smag

Varm en stegepande, og brun kødet af i en smule olivenolie, efter et par minutter tilsættes grøntsagerne og det hele steges videre i 6-8 minutter.

Læg 4 basilikumblade i hver udhulet squash og fordel fyldet ovenpå. Slut af med masser af ost på toppen.

Grill de halve squash over indirekte varme, i 20-25 minutter, eller indtil osten er gylden, hvorefter retten er klar til servering. Server retten som den er, med lidt ekstra ost drysset over til sidst.

TIP
Du kan tilsætte lige de grøntsager du vil til oksekødet, som f.eks babyspinat, ærter, finthakket aubergine, forårsløg osv. Du kan også skifte oksekød ud med svinekød eller hakket kylling eller kalkun, det vigtigste er at du husker krydderierne, da det eller kan smage lidt kedeligt.