Steak Caprese med tomat og ost i grill | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Steak Caprese med tomat og ost i grill | Grilltips.dk

Steak Caprese med tomat og ost
Grilltips.dk

Denne ret består af lækre bøffer der marineres i balsamico og krydderier, hvorefter bøfferne grilles et par minutter på hver side, pyntes med mozzarellaost og friske tomatskiver og serveres. Det er en klassisk italiensk ret, som smager af sommer og sol.

OPSKRIFT (4 pers.)
4-6 tykstegsbøffer (entrecote kan også bruges men skal marinere kortere tid)
2-3 store tomater
8-12 skiver frisk mozzarella

MARINADE
1 dl. Balsamico eddike
3 spsk. Olivenolie
2 spsk. Akaciehonning
3 fed hvidløg
1 spsk. Tørret Timian
1 spsk. Tørret Oregano

TILBEREDNING
Bøfferne duppes med et stykke køkkenrulle og krydres med salt og peber. Hvis du bruger Entrecote, trimmes det meste af fedtkanten af. Tykstegsbøffer skal marinere i ca. 45 minutter, mens entrecote kun skal marinere i ca. 20 minutter.

Bland marinaden, og læg bøfferne i marinaden. Lad bøfferne trække i marinaden, og vende dem et par gange så marinaden kommer godt rundt på kødet.

Tænd grillen på direkte varme, grill bøfferne et par minutter på hver side, læg skiver af mozzarella og tomatskiver ovenpå, luk grillen igen, og lad bøfferne grille 2 minutter mere.

Pynt med friske basilikumblade og server Steak Caprese med en frisk salat eller en lækker Ratatouille og friskbagt hvidløgsbrød