Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Tærtedej – Grundopskrift til madtærter

Tærtedej – Grundopskrift til madtærter
Søren (Grilltips)

Find dit favoritfyld frem, og lav den lækreste tærte i grillen. Her er opskriften på en klassisk tærtedej, der er god i grillen.

OPSKRIFT

150 gr hvedemel
En ¼ tsk salt
1 æggeblomme
75 gr. Koldt smør
2 spsk. Koldt vand

Hvis du vil have en ”lukket” tærte, altså en klassisk amerikansk ”Vegetable Pie” skal du lave dobbelt portion dej, så der også er dej nok til et låg. Husk at snitte små ridser i låget, så dampen fra tærten kan komme ud.

Hvis du hellere vil have en grov tærtedej, kan du erstatte 50 gr, hvedemel med 50 gr. grahamsmel.




TILBEREDNING

Bland med og salt. Skær smørret i mindre stykker med en kniv, og ælt det ind i melet. Pas på at dejen ikke bliver for varm, så smelter smørret. Saml nu den smuldrede melblanding med æggeblommen og vandet, og ælt igen dejen til en fast kugle.

Lad dejen hvile i køleskabet i mindst 30 minutter.

Rul dejen ud til ca. ½ cm tykkelse, og læg den over et smurt tærtefad (24 cm). Tryk herefter dejen godt ned i fadet, så det dækker bunden, siderne og helt op til kanten.

Forbag tærtedejen i grillen, ved middel varme (sæt evt. tærtefadet på en pizzasten) i 9-11 minutter.

Herefter laver du en æggemasse af 2 æg, 2 del Creme Fraiche (eller 2 dl fløde), 100 gram revet ost (mozarella, feta eller parmasan) salt og peber.

I denne æggemasse kan du så komme dit yndlingsfyld som f.eks hakket skinke, parmaskinke, ristede svampe, syltede chilifrugter, røget laks, løg (gerne brunede løg), porre, broccoli, tomater eller ristet bacon og krydre med de krydderier der passer til fyldet, f.eks chili, rosmarin, timian, hvidløg og paprika.

Hvis du laver en større portion dej, kan du bruge noget af dejen til låg, eller du kan rulle resten af dejen ud til ½ cm tykkelse, og skære tybde strimler, som du ”fletter” hen over tærten, lige får den skal i grillen. Lav lige det mønster du vil, eller scor point hos kæresten ved at skrive ”elsker dig” med dej, oven på tærten.

Pin It on Pinterest