Thai Dipping Sauce – Fantastisk til både kød og fisk | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Thai Dipping Sauce – Fantastisk til både kød og fisk | Grilltips.dk

Thai Dipping Sauce – Fantastisk til både kød og fisk
Grilltips.dk

Dette er en utroligt simpel opskrift, som har eksisteret i Thailand i mere end 1000 år. Den består af ganske enkle og simple råvarer, men resultatet bliver en skøn sauce som kan bruges til både fisk, rejer og kød.

OPSKRIFT
2 lime
2 chili (en rød og en grøn)
2 fed hvidløg
30-50 gr frisk ingefær

TILBEREDNING (kold)
Pres saften ud af begge limefrugter. Flæk chilifrugterne og fjern kernerne. Hak herefter chilifrugterne fint. Riv ingefær og hvidløg på den fine side på et rivejern, og bland limesaft, hakket chili, ingefær og hvidløg i en skål, rør rundt og lad saucen trække i en times tid. Hvis den ikke er stærk nok, kan du tilføje nogle af de kerne du tog ud af chilifrugterne.

TIP!! Hvis du ønsker en mere lind sauce, kan du bruge

TILBEREDNING (med kogning)

2 spsk sukker
1 spsk hvidvins eddike
½ dl vand
1-2 tsk majsstivelse

Bland vand og majsstivelse i en skål og rør det godt sammen.

Bland alle andre ingredienser (den kolde thai sauce, sukker og hvidvinseddike) sammen i en gryde og kog det op. Når det koger, skruer du ned for varmen og hælder vandet (med majsstivelsen) i gryden. Lad det herefter jævne ved middel varme, og konstant omrøring.

Lad saucen køle i køleskabet før brug. Serveres kold til grillede rejer, grillet fisk, henover ris eller en god bøf.

Retten er en “Superfood-ret”, da den indeholder mindst 3 forskellige superfoods. Læs om superfoods her.