Tigerens Øje - Morgenmads-sandwich i grillen | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Tigerens Øje - Morgenmads-sandwich i grillen | Grilltips.dk

Tigerens Øje – Morgenmads-sandwich i grill
Grilltips.dk

Denne ret er perfekt til morgenmad, og den indeholder det hele. Brød, æg, ost og bacon. Det er den perfekte morgenmadssandwich, og så smager den forrygende. Den er lidt tidskrævende at tilberede, men den er tiden værd. Først grilles den og så skal den bage færdig.

OPSKRIFT (4 stk.)
12 skiver toast
4 æg
4 skiver cheddar ost
24–32 skiver god bacon
Salt og peber

TILBEREDNING
Til hver sandwich skal du bruge 3 skiver toast. Den ene skive udstikkes med et glas eller en kop så der er et pænt stort hul i midten, pas på at du ikke bryder kanten på brødet. Denne skive skal i midten af sandwichen.

Start med at lægge 6-8 skiver god bacon ud på et skærebræt. Læg stykkerne skiftevis i hver sin retning, så det flettes sammen (så holder sandwichen bedst sammen, men du kan også bare lægge 4 skiver på den ene led og 4 skiver ovenpå, på den anden led. Læg den første stykke toast på midten af baconen, læg toaststykket med hul i ovenpå, og slå forsigtigt et æg ud i hullet.

Krydr ægget med salt og peber, og læg en skive cheddar ost ovenpå. Læg det sidste stykke toast øverst. Flet nu bacon om resten af sandwichen, husk at du IKKE må vende den om, da ægget så flyder ud.

Grill sandwichen over direkte varme i 5 minutter, hvorefter den forsigtig vendes og grilles videre. Blev ved med dette til bacon er gylden og sprød, ca 20 minutter. Læg nu sandwichen i et ildfast fad eller i en foliebakke, og bag dem færdig i yderligere 10 minutter, over indirekte varme.

TIP
Når ægget er slået ud kan du tilsætte forskellige krydderier alt efter smag. Dryp med Tabasco eller Engelsk Sauce eller drys med lægpulver eller hvidløgspulver.

Grillet morgenmad

Her er sandwiches klar til at blive grillet – bemærk hvordan baconen er flettet