Tournedos Rossini - Når luksus skal være ekstra luksus | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

No Comments

Tournedos Rossini - Når luksus skal være ekstra luksus | Grilltips.dk

Tournedos Rossini – Når luksus skal være ekstra luksus
Grilltips.dk

Tournedos Rossini stammer fra Savoy Hotellet i London, hvor kokken Escoffier komponerede retten til den verdenskendte komponist Gioachino Rossini. Du får opskriften på Tournedos Rossini liger her.

Sponsoreret indlæg – skrevet i samarbejde med en ekstern leverandør
Selvom dette er et sponsoreret indlæg, skal der ikke herske tvivl om at vi er ÆGTE tilfreds med produktet eller virksomheden som vi skriver om. Vi ville ALDRIG omtale eller anbefale et produkt vi ikke kunne stå inde for.

OPSKRIFT PÅ TOURNEDOS ROSSINI (4 pers)

  • 4 tournedos af oksemørbrad (200 gr pr stk)
  • 1 dåse foie gras (150 gram)
  • 1 sort trøffel (eller hvilken trøffel, du kan skaffe)
  • 4 skiver franskbrød uden skorpe
  • 1 dl demi-glace – Se min opskrift på demi-glace her >>
  • salt og peber

Når du skal lave Tournedos Rossini, skal du holde tungen lige i munden. Den kræver forberedelse, og når først du går igang ved grillen, må du ikke gå fra den. Fremgangsmåden er egentlig ganske simpel.

TILBEREDNING
Vend dåsen med foie gras under den varme hane i et halvt minut inden åbning, så slipper den lettere dåsen. Det er vigtigt, at du får dåsens indhold ud i ét stykke (én blok). Skær foie gras-blokken i fire lige tykke skiver med en lun filetkniv. Læg dem på en tallerken og sæt den i køleskabet.

Riv/skær fire meget tynde skiver af trøflen, og læg dem i køleskabet ved siden af foie gras-skiverne. Gem resten af trøflen til at rive over den færdige ret.

Steg de fire skiver franskbrød uden skorpe (og uden birkes eller andre korn) i smeltet smør på en pande. Når brødet er gyldent på begge sider, tager du det af og lægger det på et stykke køkkenrulle.

Tænd grillen og klargør den til direkte varme. Når grillen er varm, tager du de fire tournedos og de fire skiver foie gras ud til grillen. Krydr tournedos med salt og peber og læg dem på grillen. Læg ét minut efter skiverne af foie gras ved siden af på grillen. Tournedos skal have ca. 2-2½ minutter på hver side, mens foie gras skal have ca. 1 minut på hver side.

SERVERING
Læg et stykke risten brød på en tallerken og læg tournedos ovenpå. Læg en skive foie gras oven på kødet sammen med en skive trøffel. Riv masser af trøffel ud over retten, og hæld lidt varm demi-glace rundt på tallerkenen.

Kan eventuelt serveres med grillede grønsager og langtidsbagte tomater

Dette er en herre-blærerøvsret, der skal nydes med en fantastisk flaske veltempereret Cabernet Sauvignon og gode venner.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.