Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Tzatziki – en græsk klassiker

Tzatziki – en græsk klassiker
Søren (Grilltips)

Tzatziki eller taziki som nogen kalder det, er en skøn græsk specialitet som smager fantastisk til både grillet kylling, hakkebøf eller lammekød og grillpyd. Her er opskriften på klassisk Tzatziki.

OPSKRIFT
5 dl græsk youghurt (gerne af mærket TOTAL)
1 agurk
2 fed hvidløg
2 spsk salt
God olivenolie og en håndfuld gode oliven
Hvid peber (kværnet)



TILBEREDNING
Det er vigtigt at du får væden ud af agurken, inden den blandes i yoghurten, og det gør du med salt.

Riv agurken på den grove side på et rivejern og læg den i en skål. Tilsæt to spiseskeer salt, og vend det hele rundt. Lad den revne agurk trække i saltet i en times tid. Tag nu agurken op, og vrid væden ud med hænderne, eller i et klæde. Skyl eventuelt agurken i en sigte, så mere af saltet vaskes ud. Smag på agurken, som må være let saltet. Vrid så så meget væde ud af agurken som du kan og bland den med yoghurt, presset hvidløg, et drys hvid peber og en spiseske god olivenolie.

Server tzatzikien i en skål og pynt på toppen med en håndfuld gode oliven og et par stænk god olivenolie.

TIP

Du kan også lave mynte-tzatziki ved at tilsætte en håndfuld finthakket mynteblade.

Brug tzatziki som tilbehør til grillet kyllingfilet, grillet hakkebøffer eller spyd med lam, svinekød eller kylling.

Pin It on Pinterest