Verdens bedste BBQ rub - en alsidig klassiker | Grilltips.dk
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Verdens bedste BBQ rub - en alsidig klassiker | Grilltips.dk

Verdens bedste BBQ rub – en alsidig klassiker
Grilltips.dk

Rub er en blanding af tørrede krydderier som man gnider på kødet. Rub er med til at give kødet en ekstra lækker smag og samtidig kan det  være med til at mørne kødet før det skal tilberedes. Her er mit bud på en fremragende standart rub til Pulled Pork, spareribs, kylling og svinekød.

OPSKRIFT
2 spsk paprika
2 spsk brun farin
1 spsk sennepspulver?
1 spsk løgpulver
1 spsk stødt koriander (bedst til svinekød)
1 spsk groft peber
2 tsk groft salt
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk chilipulver

TILBEREDNING
Blandes grundig og hældes i et rent, tørt syltetøjsglas. Kan holde sig i flere måneder. Rystes meget grundigt før brug så der ikke klumper

Findes verdens bedste rub?
Kan man overhovedet tale om verdens bedste rub? Krydderier er jo en smagssag og nogle krydderier passer bedre til fisk mens andre krydderier er bedre til okse eller svinekød. Derfor er denne rub sikkert ikke “verdens bedste rub” men det er hvert fald mit bedste bud på en god standard rub som kan bruges til de mest normale udskæringer som for eksempel Pulled Pork, spareribs kylling og koteletter.

Sukker eller ej?
Der er en ingrediens så man skal være forsigtig med at bruge når man laver rub, og det sukker. I mange tilfælde vil jeg anbefale at man bruger enten rørsukker eller brun farin i rub, men sukker har en tendens til at blive brændt ved længere tids påvirkning af varme, så jeg anbefale at man nedsætter mængden af sukker i rubben og i stedet venter med at pensle kødet med en sød barbecuesauce til sidst i tilberedningen. På den måde undgår man en sort skorpe at brændt sukker oven på kødet hvilke man bestemt ikke ønsker.

Alt med måde.
Når man bruger rub er det vigtigt ikke at bruge for meget, da rubben først og fremmest skal være med til at give smag og derfor ikke behøver at sidde i et meget tyk lag uden på kødet. Rub har det også ligesom sukker, med at brænde og blive sort. Krydderier der er brændte får en ubehagelig bitter smag og det gavner ikke smagen i kødet. Brug derfor en mindre mængde rub, men sørg for at den er gnedet godt ud over kød og lad eventuel kødet trække i køleskabet i 12 til 24 timer så smagen fra krydderierne nemmere kan trænge ind i kødet.

Velbekomme