Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Whiskey & BBQ sauce på Sweet Baby Rays

Whiskey & BBQ sauce på Sweet Baby Rays
Søren (Grilltips)

Der fremstilles mange forskellige færdige barbecue saucer, men det er de færreste der er værd at købe. Det er en kunst at afstemme smagen af røg (BBQ) med krydderier og sukker, og hvis man ikke benytter ordentlige råvarer fra starten bliver det færdige resultat noget skidt. Sweet Baby Rays er til gengæld fremragende, både ren, men også som ingrediens i saucer.




OPSKRIFT (4-6 pers.)
1 dl. Sweet Baby Rays Barbecue Sauce (1½ dl. hvis der virkelig skal knald på)
2½ dl. piskefløde
2 spsk. Whiskey (gerne Jack Daniels) Valgfrit
2 spsk. Oksefond (F.eks Touch of Taste, eller en okse-terning)
1 knsp. Cayennepeber

TILBEREDNING
Varm whiskey op i en gryde til den begynder at dampe og tilsæt fløden, lad det simre i et par minutter uden at fløden koger. Tilsæt Sweet Baby Rays, oksefond og cayennepeber, og rør det godt ud i fløden. Smag til med salt og saucen er klar til servering, til en god bøf, spareribs eller et stykke oksesteg.

TIP:
Du kan sagtens undvære whiskey i saucen og bare tilberede den som en ren barbecuesauce. Du kan også tilsætte friskhakket rosmarin eller basilikum til saucen, og du kan justerer mængden af cayennepeber alt efter smag

Tak for tippet Karsten
Opskriften stammer fra en læser på grilltips.dk (Facebook), og lige siden jeg testede saucen første gang har jeg været overbevist. Det er måske den BEDSTE sauce, lavet på et færdigt produkt, jeg nogensiden har smagt!

Pin It on Pinterest