Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Flanksteak i grill - med portvins-svampe | Grilltips.dk

Flanksteak i grill – med portvins-svampe
Sanne (Grilltips.dk)

Flanksteak skæres af slaget der sidder lige foran baglåret på koen. Kødet har en meget grov struktur, og skal derfor skæres i tynde skiver, på tværs af fibrene. Smagen er rigtig dejlig, og flanksteak er samtidig et meget taknemmeligt stykke kød at grill, da det sjældent bliver tørt.




OPSKRIFT (3-4 pers.)
1 flanksteak (750-1000 gram)
Groft salt og peber samt lidt olie (gerne grillolie med krydderier)

PORTVINS-SVAMPE
500 gr. Blandede svampe (Champignon, kantareller osv.)
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
50 gr. smør
3 spsk. Koncentreret kalvefond (f.eks. Touch of Taste)
2 dl. Portvin
1 rosmarinkvist (frisk)
5 timiankviste (frisk)
1 dl. piskefløde
1 dusk persille
Peber

TILBEREDNING
Start med at forberede svampene, ved at rense dem, og skære dem i tynde skiver eller mindre stykker.

Hak løg og hvidløg fint. Smelt smørret i en gryde og tilsæt løgene. Lad dem simre lidt, men de må ikke brune. Skru op for varmen og tilsæt svampene og rosmarin- og timiankviste

Lad svampene stege i gryden til væden fra svampene næsten er væk. Vend med jævne mellemrum med en grydeske.

Når væden næsten er kogt væk, tilsættes portvin og kalvefond og der skrues ned for varmen. Lad svampene simre til væden atter næsten er kogt ned, hvorefter piskefløden tilsættes. Rør rundt og svampene er klar til servering.

Dup flanken med køkkenrulle, krydr dem med salt og peber samt olie (olivenolie eller grillolie med krydderier). Grill flanken over direkte varme i 6-10 minutter pr. siden, vend eventuelt hvert 5 minut så flanken får grillstriber på kryds og tværs. Hvis du ønsker kødet 100% gennemstegt skal de have et par minutter mere, men det smager bedst når det er medium.

Anret den varme flanksteak med svampe ovenpå og drys med persille. Skær herefter flanken ud i tynde skiver.

Server sammen med bagt kartoffelmos med nødder og parmesan eller en lækker salat.

Flanksteg med svampe

Her er flanken klar til at blive skæret og serveret

Pin It on Pinterest

Share This